|
Generelt om Bog & idé Online Hos bog-ide.dk tilbyder vi dig muligheden for at vælge din lokale boghandlers webside, som din indgang til butikken. På butikkernes side har du mulighed for at få information om nyheder og begivenheder i din nærmeste butik. Du kan handle online og få leveret varen til døren, eller du kan spare omkostningerne på fragt ved at afhente din vare i din lokale Bog & idé. Ring til os Har du spørgsmål til online handel på bog-ide.dk, kan du ringe til os på telefon: 44 91 39 89.
Vores kundeservice har åbent på telefonen mandag til fredag fra kl. 10.00 til 14.00. Du er også meget velkommen til at kontakte os via vores kontaktside, som du finder via dette link: Kontakt os Om den lokale butik Bog & idé Online består altså af ligeså mange butiksundersider, som der er fysiske Bog & idé-butikker landet over - alle sammen bundet sammen af en centralt styret webshop. Jeg har søgt min lokale butik frem - men der står ingen nyheder. Hvorfor ikke? Vores butikker står selv for at levere indhold til deres egne undersider. Hvis der ikke er oprettet noget på din lokale butik, er det fordi, den fysiske butik ikke har oprettet nyheder eller begivenheder på deres side. Spørgsmål om bøger Her finder du svar på de mest almindelige spørgsmål om bøger. Hvad betyder indbinding? Indbindingstypen har betydning for kvalitet og holdbarhed af bogen. Du vil støde på forskellige typer på din vej igennem vores bogsortiment: - Paperback: Denne indbindingstype har en blød ryg, og er produceret i en billigere papir- og trykkvalitet. - Hardback: Denne indbindingstype har en hård ryg, og er produceret i en billigere papir- og trykkvalitet. - Hæftet: Denne indbindingstype betyder, at bogen har en blød ryg og er produceret med høj papir- og trykkvalitet. - Indbundet: Denne indbindingstype betyder, at bogen har en hård ryg og er produceret med høj papir- og trykkvalitet. Spørgsmål om ordre Her finder du svar på spørgsmål omkring din ordre på bog-ide.dk. Hvor bliver min ordre af? Den normale leveringstid på bestilte varer er på 1-5 hverdage, hvis varen er på lager. Hvis den bestilte vare ikke er en lagervare, skal der dog påregnes yderligere leveringstid. Har du bestilt mere end én vare i shoppen, vil leveringstiden afhænge af det produkt, der er sidst ankommet til lageret. Vi har ikke mulighed for at håndtere splitordrer. Skulle der opstå forsinkelser, vil du blive kontaktet af en medarbejder fra Bog & idés webshop. Klik her og spørg til din ordre Hvornår kommer min e-bog? Din e-bog bliver leveret til download umiddelbart efter, du har gennemført bestillingen. Hold øje med din indbakke - kommer mailen ikke her, er det en god idé at tjekke spamfilter, og/eller indbakken for uønskede e-mail. Klik her og læs mere om levering og forsendelse Jeg har sendt min ordre via mail - hvordan betaler jeg? Bog & ide Online modtager udelukkende bestillinger via indkøbskurven i vores online købsproces. Info-mailen kan ikke håndtere eller videresende bestillinger. Klik her og læs mere om Bog & idés handelsbetingelser Kan jeg få min ordre pakket ind? Ja, det kan du godt - når du vælger varer til levering på bog-ide.dk, kan du klikke i "Ønsker du ordren pakket ind som gave?" på oplysningssiden. Så sørger vores webshop for at pakke varen ind, så den er klar til gavebrug, når du modtager den. Gaveindpakningen er gratis, som en ekstra service til dig. Vælger du at afhente og betale din vare i din Bog & idé-butik, kan du selvfølgelig også få pakket varen ind som gave, når du henter den. Sikkerhed I forbindelse med handel og øvrig færden på www.bog-ide.dk vil vi lægge en cookie (en lille tekstfil) på din computer - det er for at kunne gøre eventuelt fremtidige bestillinger lettere. Cookien er ikke farlig og kan altid slettes fra din computer. Vi registrerer ikke, hvem vi lægger cookies hos. Cookies på bog-ide.dk Har du valgt en bestemt butik, som din lokale Bog & idé, bliver genkendelsen af dette valg administreret af en cookie - slettes denne cookie vil systemet ikke længere huske dit valg af butik. Vær derfor opmærksom på, at du ved sletning af cookies, ikke længere vil blive ledt automatisk til dit tidligere valg af lokal butik, men at du skal foretage dette valg på ny. Kundeklubben FLIP Bog & idé tilbyder alle sine kunder gratis medlemsskab af Kundeklubben Bog & idé. Som medlem har du mulighed for at købe varer til medlemspris. når disse er med i Bog & idés tilbudskataloger. Disse tilbud er pt. kun til salg direkte i vores fysiske butikker. Vi arbejder på at muliggøre onlinesalg med medlemsrabat. Jeg har meldt mig ind i kundeklubben - men har ikke modtaget noget medlemsnummer - hvad gør jeg? Alle medlemmer af kundeklubben har et medlemsnummer - dette nummer skal du bruge til at logge ind med, hvis du ønsker at købe katalogvarer til medlemspris. Nummeret finder du bag på dit medlemskort - lige under stregkoden. Medlemskortet skal afhentes i din lokale Bog & idé, før du kan gøre brug af eventuelle online rabatter! Bemærk, at medlemskortet ikke bliver tilsendt med posten! Om betaling Online betaling på bog-ide.dk kører igennem DIBS. Det betyder, at du kan være sikker på, at der ikke er andre, der får fat i dit kortnummer. Indsamlingen af personlige oplysninger finder sted med henblik på levering af en ydelse. Alle personlige oplysninger, der angives ved køb, behandles fortroligt og anvendes kun til at gennemføre handel og forsendelse. Oplysningerne er kun tilgængelige for den internetansvarlige og de ansvarlige for ekspedition af ordren. Personoplysninger dvs. navn, adresse og e-mailadresse transmitteres ikke krypteret til virksomheden og opbevares i en database, ikke krypteret. I henhold til persondataloven har forbrugeren ret til indsigelser mod og indsigt i Bog & idés behandling af de opgivne oplysninger. Oplysningerne gemmes i fem (5) år, idet bogføringsloven stiller krav om opbevaring af regnskabsmateriale i en af fem (5) års varighed. Den dataansvarlige er Indeks Retail, Lundagervej 21, 8722 Hedensted. Når du handler på www.bog-ide.dk, kan du være sikker på, at dine oplysninger behandles fortroligt. Beløbet på den/de bestilte bøger hæves først, når varen er sendt fra Bog & idés lager. Ved eventuelle tvivlsspørgsmål bliver pengene ikke hævet, før kunden er kontaktet. Hvorfor er priserne forskellige fra online til offline? Priser hos Bog & idé Online er ikke repræsentative for priserne i de fysiske butikker. Da Bog & idé er en frivillig kæde er det ulovligt at diktere prissætning i den fysiske butik! Du vil derfor kunne opleve at en vare er enten dyrere eller billigere i den fysiske butik, end den er online. Prissætning er ens både online og offline, når produkter er med i en katalogkampagne - i den periode kampagnen kører. Bytteservice Her finder du svar på de mest almindelige spørgsmål omkring returnering af varer. Jeg har købet en bog online - kan jeg bytte den i Bog & idé i Kolding? Ja, det kan du godt - Bog & idé tilbyder landsdækkende bytteservice, der betyder, at du kan få byttet dit køb i en hvilken som helst af vores butikker. Du viser blot din ordrekopi, faktura eller lign., så bytter vi med et smil. Ønsker du penge retur, skal du returnere dit køb til den Bog & idé-butik, du har afhentet varen i. Klik her og læs mere om Bog & idés landsdækkende bytteservice. Tilgodebevis Bog-ide.dk modtager desværre ikke tilgodesedler, som online betalingsmiddel - du skal derfor anvende din tilgodeseddel i en af vore fysiske butikker. Mere om Bog & idé Her finder du svar på hyppigt forekommende spørgsmål, som ikke er produktrelaterede. Sponsorater Hos Bog & idé får vi ofte henvendelser vedrørende sponsorater til mange forskellige gode sager, projekter og formål. Vi sætter stor pris på jeres henvendelser, men da Bog & idé er en frivillig kæde af butikker, kan vi - fra hovedkontoret - desværre ikke råde over butikkernes midler til sponsorater. Har du en god sag, som du gerne vil søge sponsorat til, er det meget lettere for dig og din sag at rette direkte henvendelse til din nærmeste Bog & idé.
I din lokale butik kan de bedst vurdere om butikken har mulighed for at støtte med gavekort, varer eller lign. Du finder kontaktmulighed til din lokale butik via dette link: Find din butik Åbningstider hos Bog & idé Bog & idé Online har åbent hele døgnet. Vi har en daglig telefontid mellem kl. 10 - 14. Du kan ringe på tlf.: 44 91 39 89, og få hjælp til din ordre. Du finder åbningstiderne på vores fysiske butikker her Studierabat Hos Bog & idé Online ydes der desværre ikke studierabat - da Bog & idé er en frivillig kæde af butikker, er det op til hver enkelt butik selv at vurdere om denne form for rabat kan ydes. Job hos Bog & idé Hos Bog & idé er vi altid på jagt efter imødekommende, udadvendte og kompetente medarbejdere. Ansøgninger skal sendes til den butik, du ønsker ansættelse i. Bemærk, at Bog & idés hovedkontor udelukkende behandler ansøgninger til besættelse af stillinger på hovedkontoret - ansættelser, elevansøgninger mv. skal stiles til en specifik butik. Du finder relevante kontaktoplysninger på siden Find din butik
|