Bøger skrevet af Alexander Ahndoril

Alexander Ahndoril
Alexander Ahndoril er født den 20. januar 1967 i Stockholm under navnet Alexander Gustafsson. Han er svensk forfatter og manuskriptforfatter. Han bor i Stockholm med sin kone Alexandra Coelho Ahndoril, som også er forfatter, og deres tre døtre. Han har læst blandt andet film, religion og filosofi på Stockholms universitet, inden han fik sin debut som forfatter med romanen ”Den äkta kvinnen” i 1989. Alexander Ahndoril er nok mest kendt for de hæsblæsende krimier under Lars Kepler navnet, som er et pseudonym, han udgør sammen med sin kone Alexandra Coelho Ahndoril. Som soloforfatter har Alexander Ahndoril bland andet udgivet en omdiskuteret romanbiografi om filminstruktøren Ingmar Bergman. Bogen har titlen ”Regissören”, og udkom i 2006. Ingmar Bergman er hovedpersonen i bogen, og bruger hans liv som fiktionsmateriale. Bogen udkom på engelsk i 2008 under titlen ”The Director”. Den første bog udgivet under pseudonymet Lars Kepler, udkom i 2009 med titlen ”Hypnotisøren”. Den omhandler lægen Erik Maria Bark, som før i tiden har eksperimenteret med hypnose. Han har lagt det på hylden, men inddrages nu i en frygtelig mordsag, hvor en familie har været udsat for en massakre. Joona Linna fra Rikskrim leder efterforskningen, og overtaler Erik Maria Bark til at udføre en hypnose, som ender med at får fatale konsekvenser for de involverede. Sammen har Alexandra Coelho Ahndoril og Alexander Ahndoril udgivet bøgerne; ”Hypnotisøren”, ”Paganinikontrakten”, ”Ildvidnet”, ”Sandmanden”, ”Stalker” og ”Kaninjægeren” under Lars Kepler navnet. Ovennævnte bøger har alle politimanden Joona Linna i en gennemgående rolle. Foruden disse bøger, har Lars Kepler også udgivet romanen ”Playground” i 2016. Foto: Sara Mac Kay

Fulde navn: Alexander Ahndoril

Født: 20. januar 1967

Lars Kepler
Playground
Indbundet
149,95 DKK
(12)
Lars Kepler
Playground
e-bog
99,00 DKK
(12)
Lars Kepler
Playground
Lydbog
99,00 DKK
(12)
Lars Kepler
Playground
PAPERBACK
99,95 DKK
(12)