Camilla Läckberg

Camilla Läckberg (f. 1974) er en svensk forfatter fra Fjällbacka på den svenske Kattegatkyst, hvor også alle hendes krimier om Erica Falck og Patrick Hedström foregår. Camilla Läckberg har altid været glad for at skrive uhyggelige historier, og drømmen om at blive krimiforfatter stammer helt tilbage fra barndommen. Trods forfatterdrømmen valgte hun uddanne sig til civiløkonom men nåede kun at arbejde i branchen i nogle år, før hun måtte erkende, at det ikke var for hende. Hun fik et skrivekursus i gave af sin familie og begyndte her at skrive på den bog, der skulle ende med at blive debutromanen "Isprinsessen", som udkom i 2003. I dag er hun en af hovedkræfterne i den skandinaviske krimigenre, og det er indtil videre blevet til i alt 10 romaner om den lille svenske flække Fjällbacka, der plages af uhyggelige mordmysterier. De øvrige titler i Fjällbacka-serien omfatter indtil nu: ”Prædikanten”, ”Stenhuggeren”, ”Ulykkesfuglen”, ”Tyskerungen”, ”Havfruen”, ”Fyrmesteren”, ”Englemagersken” og ”Løvetæmmeren”. I september 2017 udkom den 10. bog i serien med titlen ”Heksen”. Camilla Läckbergs bøger er oversat til en del sprog, og flere af hendes Fjällbacka krimier om Erica Falck er blevet filmatiseret. Camilla Läckberg har også skrevet en del andre bøger – bl.a. børne og -kogebøger. Hendes børnebøger inkluderer bøgerne om Super Charlie, der omhandler babyen Charlie, der har overnaturlige kræfter. Den første Super Charlie bog udkom i 2012, og var således Camilla Läckbergs debut som børnebogsforfatter. Foto: Camilla Läckberg

Fulde navn: Camilla Läckberg