Bøger skrevet af Gregg Hurwitz

Gregg Hurwitz
Gregg Hurwitz er født i 1973 i San Francisco Bay Area. Han er en anerkendt forfatter til både romaner, tegneserie og tv-manuskripter. Gregg Hurwitz har haft en forkærlighed for bøger fra en tidlig alder, og vidste allerede som barn at han ønskede at skrive bøger. Han var stor fan af Stephen King, og ønskede at skrive bøger der kunne vække de samme følelser i læseren, som Stephen Kings bøger vækkede i ham, når han som barn sad med lommelygten under dynen og læste med rædslen malet i ansigtet. Han har en bachelorgrad fra Harvard universitet og en kandidatgrad fra Trinity College, Oxford, hvor han specialiserede sig i Shakespeares værker. Efterfølgende har han udgivet adskillige akademiske artikler om netop dette emne. I en alder af blot 19 år skrev han sit første udkast til romanen The tower, som sidenhen blev udgivet i 1999, som Greggs debutroman. Sideløbende med sine studier på universitet, formåede Gregg at revidere bogen, og få sendt et færdig udkast til en producer, som fik ham fløjet til New York, hvor han mødtes med en agent, og efterfølgende blev bogen udgivet. Han er forfatter til mere end 20 krimier, og har vundet adskillelige prestigefulde bogpriser. Han lægger en stor ære i at laver et omfattende researcharbejde til sine bøger, og han har blandt andet svømmet med hajer og været undercover i en religiøs kult, for at opnå insiderviden, som kunne bruges til hans hæsblæsende krimier. Hans bøger er udgivet på 30 forskellige sprog, og har ligget på adskillige bestsellerlister rundt omkring i verden. Gregg Hurwitz har foruden romanener også skrevet, udviklet og produceret tv for forskellige netværksstationer. En højtstående person fra den populære tegneserie producent Marvel havde læst nogle af Gregg Hurwitzs romaner, og var meget interesseret i nogle af de temaer han berører i sine krimier. Gregg blev tilbudt at genopfinde en gammel Marvel karakter ved navn The Punisher, og dette blev starten på hans karriere i tegneserieverdenen. I sin fritid er Gregg Hurwitz glad for at spille fodbold, hvilket er noget han har gjort siden tiden på universitet. Foto: Nancy Rose

Fulde navn: Gregg Hurwitz