Bøger skrevet af Jamie Oliver

Jamie Oliver (f. 1975) er en verdenskendt kok, der er blevet et fænomen inden for mad og madkultur. Gennem mange år har han i tv-udsendelser, bøger og magasiner inspireret millioner af mennesker til at lave velsmagende mad af friske råvarer. Han har stiftet Jamie Oliver Food Foundation og den årlige Food Revolution Day for at forbedre folks livskvalitet gennem større kendskab til madvarer og madlavning. Jamie Oliver begyndte at lave mad i køkkenet på forældrenes pub, The Cricketers, i Clavering, Essex, da han var otte år gammel. Da han var færdig med skolen, gik han i lære som kok, hvilket bragte ham til Londons berømte River Café, hvor han blev opdaget af et tv-produktionsselskab, og det resulterede i ”Det er bar’ mad”-serien. Han har udsendt mere end 16 kogebøger, som alle er blevet bestsellere. Jamie Oliver bor i London og Essex sammen med sin kone, Jools, og deres fem børn. Han er desuden kendt restaurantejer m.m. Jamie Olivers første tv-optræden var i 1999 i ”The Naked Chef”. Jamie Oliver har udgivet en masse skønne kogebøger, bl.a ”Det er bar mad”, ”Det er bare glade dage”, ”Spar med Jamie”, ”Jamies Italien”, ”Jamies kogebog”, Middag med Jamie” ”Hjemme med Jamie”, ”Jamies mad på 15 minutter” og mange flere.

Fulde navn: Jamie Oliver