Bøger skrevet af Jenny Colgan

Jenny Colgan (f. 1972) er født i Skotland, hvor hun har studeret på Edinburgh University. Hun har tidligere boet i både England, Holland, USA og Frankrig, men bor nu lidt nord for Edinburgh med sin mand og tre børn. Colgan er en bestsellerforfatter i blandt andet England og i Sverige, hvor hendes bøger er solgt i mere end 700.000 eksemplarer.

I sine romaner forener hun romantik med humor og hjertevarme. Hun vandt i 2013 prisen Romantic Novel of the Year for Rosie Hopkins’ søde drømme, der er en hyldest til hendes barndoms slikbutikker. I 2018 vandt hun Romantic Comedy Novel of the Year for Velkommen til Floras sommerkøkken, hvor Flora MacKenzie forlader sit hektiske liv i London og slår sig ned på den lille, vindblæste ø Mure nord for Skotland.

I 2019 udkom Sommer i det lille bageri på strandpromenaden, som er opfølgeren til Det lille bageri på strandpromenaden fra 2016, hvor Polly åbner et bageri på den engelske tidevandsø Mount Polbearne. Senere  på året kommer sidste bind i serien, Jul i det lille bageri på strandpromenaden.

På Cicero er desuden udkommet: miniromanen En meget fjern kyst (2017), Den lille butik med de lykkelige slutninger (2018), Rosie Hopkins' søde jul (2018) og Den skønneste chokoladebutik i Paris (2019).

jennycolgan.com

Fulde navn: Jenny Colgan