Bøger skrevet af Joël Dicker

Joël Dicker
Joël Dicker (f. 1985) er fra Genève. Som 19-årig begyndte han at uddanne sig til skuespiller i Paris, men året efter vendte han tilbage til Schweiz, hvor han færdiggjorde en bachelor i jura ved Université de Genève. Romanen Sandheden om Harry Quebert-sagen blev bogsæsonens helt store overraskelse i 2012 og gav den unge forfatter et usædvanlig flot internationalt gennembrud. Den hidtil ukendte 27-årige schweizer stod nu med en af årets mest omtalte bøger. Den blev udgivet i 45 lande og solgt i tre millioner eksemplarer på verdensplan. Joël Dicker har vundet flere priser for romanen, herunder Grand Prix du Roman de l’Académie Francaise og Prix Goncourt des Lycéens. Opfølgeren ”Bogen om Baltimore-familien”, har allerede ligget stabilt på de franske bestsellerlister siden udgivelsen i 2015. Her går Joël Dicker i dybden med nogle af de karakterer, som vi lærte at kende i Sandheden om Harry Quebert-sagen, og giver os samtidig et nært og underholdende portræt af en amerikansk familie i et morads af hemmeligheder, konflikter og forkerte beslutninger. Foto: Jeremy Spierer

Fulde navn: Joël Dicker