Bøger skrevet af L. J. Smith

L. J. Smith
Lisa Jane Smith er født den 14. september 1965 i Florida, USA. Siden hun var lille har hun vidst at hun gerne ville skrive bøger. Hun fandt på digte, allerede før hun kunne læse, og hendes mor skrev dem ned. Som barn var L. J. Smith meget fascineret af magi, og hun var sikker på hun ville finde det, men da hun i en alder af 12 endnu ikke havde fundet hvad hun ledte efter, besluttede hun selv at skabe noget magisk. Dette ledte til at hun begyndte at skrive digte og noveller inden for fantasy, science fiction og magi. L.J. Smith begyndte at skrive på sin første roman i gymnasiet, og fik den efterfølgende udgivet. Den fik gode anmeldelser, men solgte ikke meget i starten. Langt senere blev bogen dog en bestseller i kølvandet på udgivelsen af L. J. Smiths populære fantasyserie ”The Vampire Diaries”. Vampyrserien omhandler menneskepigen Elana og de to vampyr brødre Stefan og Damon. Den første bog i serien udkom i 1991 og den sidste bog så dagens lys i 2011. The Vampire diaries bogserien har dannet grundlag for den populære tv-serie af samme navn. L. J. Smith har ligget nummer 1 på New York Times bestsellerlisten. Foto: L. J. Smith

Fulde navn: L. J. Smith

Født: 14. september 1965