Bøger skrevet af Mikkel Beha Erichsen

Mikkel Beha Erichsen kender vi alle sammen nok bedst som tv-vært på både Go’ Morgen Danmark og Go’ Aften Danmark og ikke mindst fra TV2s store succes Kurs mod fjerne kyster. Han er født d. 11 august 1966 og er søn af forfatter, langturssejler og foredragsholder Troels Kløvedal, der er kendt for hans jordomsejlinger med skibet Nordkaperen. Mikkel er opvokset i kollektivet Maos Lyst i Hellerup og fik sin første optimistjolle som 8-årig. Han lever af at lave tv og har udover TV2 også arbejdet for Danmarks Radios B&U-afdeling og hos Discovery Channel. Og ligesom sin far, har han også skrevet bøger. I 2015 skrev han sammen med sønnen Emil Midé Erichsen Hej far kære Emil, der omhandler deres rejse til bl.a. Tahiti på deres første halvdel af jordomsejlingen. Emil og hans bror Theis brugte tre år på at sejle Jorden rundt, hvor Mikkel og konen Marianne var med i alt den tid, de havde tilovers. Og i december 2017 udkom anden halvdel af fortællingen fra det gode skib Havana. Alt godt fra Havana tager os med fra Stillehavet og hjem til Danmark. 800.000 seere fulgte med hver uge i familiens spændende eventyr. Noget der vidner om familiens store popularitet hos danskerne. Mikkel Beha bor sammen med sin hustru Marian på en husbåd i København.

Fulde navn: Mikkel Beha Erichsen

Født: 11. august 1966