Bøger skrevet af Peter Øvig Knudsen

Peter Øvig Knudsen
Peter Øvig Knudsen, f. 1961, er journalist og forfatter. Han blev uddannet journalist fra Danmarks journalisthøjskolen i 1987 og var herefter i praktik på Ekstra bladet, som et led i hans uddannelse. Peter Øvig Knudsen har bl.a. været journalist ved Dagbladet Information fra 1993-1996 og ved Weekendavisen fra 1996-2003. Efter 2003 har Peter Øvig Knudsen arbejde på fuld tid, som forfatter. Peter Øvig Knudsen er blevet skilt to gange, men bor i dag sammen med sin kæreste Janne Breinholt Bak, som er Forlagsredaktør på Gyldendal. Han har udgivet adskillige dokumentariske bøger om nyere danmarkshistorie og har været særligt optaget af at skildre frihedskampe og oprørsbevægelser i bøgerne Efter drabet (2001), Birkedal (2004), Blekingegadebanden (2007) og Hippie (1: 2011 og 2: 2012). I 2014 fulgte Nakkeskuddet, hvori han skrev om udfordringerne ved at beskrive virkeligheden, og i 2016 udkom BZ – Du har ikke en chance – Tag den!, hvor nye og ikke hidtil hørte stemmer fortalte om BZ-bevægelsens historie. I maj 2019 er han aktuel med Min mor var besat - Da jeg mødte depressionens dæmon. Peter Øvig Knudsen har modtaget flere priser. F.eks. blev han for Blekingegadebanden tildelt Cavlingprisen, Montanas Litteraturpris, Læsernes Bogpris, Den Berlingske Journalistpris samt prisen for Årets Historiske Bog. Efter udgivelsen af hippie-bøgerne, gik Peter i gang med at researche på en ny bog. Bogen skulle fortælle historien om Christianias hashgade, som opstod i 1970erne og siden hen er blevet centrum for en årlig milliardhandel med hash. Men da hashgaden er styret af rockergruppen Hells Angels og politiet frarådede Peter Øvig Knudsen at skrive bogen, måtte han erkende, at han ikke ville tage risikoen og skrive bogen. Foto: Simon Klein Knudsen, 2016

Fulde navn: Peter Øvig Knudsen

Født: 9. oktober 1961