Tilbud
de - Hæftet

de - Hæftet

”de” er Helle Helles nye roman, som udkommer i forbindelse med hendes 25 års jubilæum som forfatter. Bogen skildrer et mor-datter forhold, og er samtidig en fortælling om sygdom og kærlighed. Bogen er...
{{productPageVm.translations.ProductDetails.PricePerUnitAt}}
{{price.QtyAmountFrom}} {{price.UnitId}}. {{price.Amount | currency}}
...
{{::productPageVm.translations.ProductDetails.AdditionalPeriodPricePerUnitAt}}
{{productPageVm.additionalPeriodPrice.QtyAmountFrom}} {{productPageVm.additionalPeriodPrice.UnitId}}. {{productPageVm.additionalPeriodPrice.Amount | currency}}
Send denne vare som en gave
Vi pakker ind, skriver kort og leverer direkte til gavemodtageren.
På lager - forventet levering 1-3 hverdage.
Bestil nu og få gratis levering til alle Bog & idé butikker.

Beskrivelse

Beskrivelse
Mængden af indbo holdes naturligt nede, hendes mor kasserer med hård hånd, det er døde ting. Hun har en remse med alle adresserne, hendes mor holder sig for ørerne, tørklædet falder frem i panden. Det er rødt og blåt og hvidt. Det er fra Sans Souci, det overlever. "de" er en skildring af et mor-datter-forhold. Det er en fortælling om sygdom og kærlighed og om at gå på gymnasiet i begyndelsen af 80'erne. Om sprog, der ikke slår til, men alligevel gør det. Helle Helles nye bog, ”de”, udkommer 13. april 2018 i forbindelse med hendes 25 års jubilæum som forfatter. ”de” er på mange måder en fortælling om at være til, mere end om at være menneske. Helle Helle er kendt for at skive i et realistisk og minimalistisk sprog, som på mange måder er i sin helt egen genre. ”de” kan betragtes som en klassiske Helle Helle roman, men samtidig formår hun er bringe noget nyt frem, som uden tvivl vil indfange læseren. Helle Helle er en meget anerkendt dansk forfatter, og hun har vundet adskillige priser. Her kan blandt andet nævnes Kritikerprisen og De Gyldne Laurbær. Hun er født Helle Olsen i 1965, og voksede op i Rødby. I 1991 blev hun uddannet fra forfatterskolen, og fik sin forfattermæssige debut i 1993 med den korte roman ”Eksempel på liv”. Det var dog først i 2005 at danskerne for alvor fik øjnene op for Helle Helle, da hun udkom med romanen Rødby-Puttgarden, som handler om de to søskende Tine og Jane, og deres liv som ekspeditricer i parfumeriet på Rødby-Puttgarden færgen. Helle Helles bøger er udgivet på 20 sprog, og man må i den grad sige at hun har opnået stor forfattermæssig succes. Helles lidt usædvanlige forfatternavn stammer fra hendes oldemor, som hed Helle til efternavn. Helle valgte således at tage dette efternavn, og udgiver nu bøger under det kendte navn Helle Helle. Tilbage til Helle Helle-land. Anmeldelse af de. Af Michael Frederiksen I 2014 udkom Helle Helles seneste roman Hvis det er, og i år er hun atter aktuel – med romanen de. Det er 25 år siden, debut(roman)en Eksempel på liv udkom, og bogen markerer derfor samtidig forfatterens jubilæum. Som altid er det med en stor forventningsglæde, man kaster sig over en ny udgivelse fra forfatteren med den stramme stil og det ordknappe sprog. I titlen skæres der på hellesk manér ind til benet – den består jo af blot ét ord, nemlig pronomenet ”de” (som vel at mærke skrives med små bogstaver). I de går den 16-årige unavngivne hovedperson i gymnasiet i begyndelsen af 80’erne; hendes unge alder til trods har hun påfaldende mange lighedstræk til fælles med forfatterskabets øvrige, ældre kvindeskikkelser. Hun besidder en charmerende blanding af barnlig naivitet og gammelkloghed og navigerer i et ungdomsliv fyldt med lektier, veninder, fester og kurtiserende drenge. Tilsyneladende trivialiteter tillægges den største betydning fra sidelinjen af livet. Nogle gange mere iagttager end deltager hun i det, der foregår for øjnene af hende. Ungdoms- og gymnasielivet er bogens ene handlingsspor; det andet og mere betydningsbærende skildrer hovedpersonens forhold til sin mor og deres hverdag sammen. Deres forhold er fuld af latter, nærvær, ømhed og kærlighed. Men ”de”-konstellationen trues, da moren bliver alvorligt syg og indlægges på hospitalet. Hospitalsscenerne, hvor hovedpersonen besøger sin mor, er blandt bogens stærkeste og mest rørende. Netop fordi de viger udenom at tale om sygdommen, ja, sågar at nævne den ved navn, bliver det på en måde endnu mere sørgeligt. Fordi man fornemmer, der er en masse følelser, som der ikke bliver sat ord på. Hverken af mor eller datter. Det kommer der til gengæld fremragende litteratur ud af. Helle Helle vender i de tilbage til det stof, hun mestrer som ingen anden: nemlig sit eget. Som gennembrudsromanen og den (fortjent) kritikerroste Rødby-Puttgarden (2005), hvor forfatteren, der selv er opvokset i Rødby, for første gang skrev om det sted, hun kommer fra, foregår de også i Rødby (går man til bogen med en forventning om, at det er en efterfølger eller en toer, vil man dog blive slemt skuffet). Forfatterens kendskab til det sted, hun skriver om, kommer til udtryk i de troværdige miljø- og persontegninger. Bogen peger flere steder bagud i forfatterskabet mod tidligere bøger, men den peger samtidig – med anvendelse af forskellige formgreb og sproglige virkemidler – frem mod de bøger, der skal komme. Den er dog ikke mere eksperimenterende, end at den stadig lyder umiskendeligt hellesk. Og heldigvis for det; det er nemlig ikke ment som en kritik, men en (stor) ros. ANMELDELSE AF HELLE HELLE: DE Af Julie Blanca ”Senere går hun over markerne med et blomkålshoved.” En forrygende start, Helle Helle præsenterer for os. Hvad er der mon gået forud? Sætningen kommer til at give mening senere i romanen. Måske. For Helle Helle er kendt for ikke at afsløre og forklare noget som helst for læseren. Det gælder også denne roman om en teenagedatter og hendes mor – begge navnløse – som bor mange forskellige steder på Sjælland i begyndelsen af 80’erne. Datteren går i gymnasiet og kæmper med flere problemer som spiseforstyrrelse, identitetskrise og forhold til venner og fyre. Samtidig bliver hendes mor alvorligt syg, hvilket ikke gør deres tilværelse nemmere. Romanen er bygget op af en overordnet handlingstråd kombineret med udpluk fra deres tidligere (?) liv. Man føler ikke, at scenerne følger en kronologisk orden, men at de kører i loop. Dette understøttes af ”forkert” konstruerede tidslige sætninger som: ”hun begynder i går”, ”lyset går i går” og ”Han flytter til Næstved forrige weekend.” Denne leg med tiden og forkerte sætninger løfter romanen op på et helt andet niveau, end vi tidligere har set i Helle Helles forfatterskab. Sammen med hendes karakteristiske show don’t tell-skrivestil fyldt med helsætninger og sparsom dialog kan læseren godt føle sig en anelse forvirret. Man skal holde tungen lige i munden for at finde hoved og hale i handlingen og samtidig forstå meningen bag ordene, da de kan betyde mange ting. Derfor er det heller ikke sikkert, at min fortolkning af personernes problemer nødvendigvis er korrekt. Helle Helle har styr på at opbygge et miljø, man kan mærke mellem hænderne: ”Om aftenen får de sammenkogt, det ene blus virker ikke. En lugt af våd uld står fra væggene, tapetet slipper, det er mønstret i grønt og blåt.” Og bipersoner beskrives med enkelte sætninger og handlinger, og så må læseren selv gætte sig til resten: ”Hans ternede jakke stumper på ærmerne” og ”hendes fletning svinger og svinger”. Alt i alt kan Helle Helle tilføje endnu en fantastisk roman til rækken af små, minimalistiske mesterværker.
Detaljer
Forfatter Helle Helle
Forlag Rosinante
Udgave 1
ISBN 9788763857628
Sprog Dansk
Originalsprog dan
Sider 160
Udgivelsesdato 13-04-2018
Format Hæftet
Themakode FBA;3MR
Varenr. 2467359
EAN nr. 9788763857628
Varetype Direkte
Varegruppe Skønlitteratur
Leverandør Diverse kreditorer (bibi)
Lev. varenr. 9788763857628
Højde/Dybde (mm) 14
Bredde (mm) 144
Længde (mm) 222
Vægt (g) 266

Anmeldelser

4 ud af 5 hjerter, baseret på 24 anmeldelser
Et sprogligt mesterværk Læs anmeldelsen
2018-10-20
Bogblogger.dk
83/100
Helle Helle ... skriver virkelig godt Læs anmeldelsen
2018-07-23
LitteraturNu
67/100
Ville ikke slippe mig. Heller ikke efter endt læsning Læs anmeldelsen
2018-08-31
Mest om bøger
4,5/100
Føles som essensen af Helle Helles forfatterskab Læs anmeldelsen
2018-08-18
Ordtryk
67/100
Stemningsmættet Læs anmeldelsen
2018-08-10
Littuna.nu
67/100
Efterlader et indtryk på læseren Læs anmeldelsen
2018-06-11
Bogblog
67/100
Smuk, helstøbt, konsistent og sjov Læs anmeldelsen
2018-05-20
sofistikeret, gennemarbejdet og smuk Læs anmeldelsen
2018-05-14
Bogtanker
67/100
Velskrevet, minimalistisk og med en underspillet sans for store dramaer og afgørende vendepunkter Læs anmeldelsen
2018-05-12
En bog, læseren kan bruge uger på at læse og fordøje Læs anmeldelsen
2018-05-01
Både utrolig morsom og forfærdelig trist Læs anmeldelsen
2018-04-25
En roman om livet og dets vigtige nuancer Læs anmeldelsen
2018-04-25
En virkelig god Helle-Helle-bog Læs anmeldelsen
2018-04-20
Lige dele humoristisk og hjerteskærende Læs anmeldelsen
2018-04-14
Helle Helle formår at skildre både sorg og glæde, så det er en stille, fin fest Læs anmeldelsen
2018-04-15
Hver sætning er betydningsbærende Læs anmeldelsen
2018-04-13
Weekendavisen
83/100
Knitrende mystisk ... insisterende smuk Læs anmeldelsen
2018-04-13
Vi griner og griner, vi græder og græder ... sådan er det at læse Helle Helle Læs anmeldelsen
2018-04-13
Information
83/100
Et realistisk højdepunkt i Helle Helles forfatterskab Læs anmeldelsen
2018-04-13
En stille, kærlig og herligt minimalistisk mystificerende roman Læs anmeldelsen
2018-04-13
Klassisk Helle Helle Læs anmeldelsen
2018-04-13
En stor historie i en lille historie Læs anmeldelsen
2018-04-13
En usædvanlig sproglig musikalitet Læs anmeldelsen
2018-04-13
Man er nødt til at lade sig rive med ... og bare overgive sig Læs anmeldelsen
2018-04-12