Dharma Bums

Jack Kerouac er en af Amerikas mest omstridte forfattere, på samme tid forgudet og udskældt. Det var ham som skaffede beatgenerationen dens litterære gennembrud med romanen On the Road ( Vejene), der blev en bestseller og en kultroman. Kerouac blev den arketypiske oprører for en hel generation af unge og et symbol på deres egne romantiske heltedrømme. Selv opfattede han sig som ´en glad historiefortæller´, dog med en forfængelig drøm om at blive den største forfatter efter Shakespeare og Joyce, når han ikke bare var en omstrejfende dagdriver eller zen-bjergbestiger eller en dharma bums, som søger den evige sandhed. Dharma Bums blev skrevet i en periode hvor Kerouac - ligesom Joyce - var optaget af at lade ´bevidstheden strømme´, en stil som integrerer det bevidste og det ubevidste, ´bare afgrænset af tiden som fører sjælen med sig´. Den sande forfatter var for ham en som skrev uden forudfattede ideer og hvor det som blev skrevet første gang var det oprindelige, det ægte. Samtidig befandt han sig i spændingsfeltet mellem den katolicisme han var opvokset med og sin nyvagte optagethed af buddhismen. Dharma Bums er et overflødighedshorn af en roman, skrevet med veloplagthed, humor og visdom. I romanen møder vi Japhy Ryder, den mest komplette og konstruktive helt i Kerouacs bøger, som har formuleret sit oprør mod samfundet omhyggelig og på en positiv måde. Han er et menneske som har frigjort sig fra konventioner og materialisme, og som lever efter sin egen moralkodeks. Et slags universelt menneske: poet, lærd, naturmennske, en hengiven buddhist og idealist - disciplineret og individualistisk, kraftfuld og selv-beroende. Scenen er ikke bare landevejen, men også den vilde natur. Japhy Ryder og Kerouacs alter-ego Ray Smith er besat af at bestige bjerge, for ´Buddha er et bjerg´. Ligesom Kerouac tilbringer Ray Smith en sommer som brandudkigspost for skovvæsenet, og på Ensomhedens Bjergtop ser han, alene med ´hvide skyer´, sandhedens store sky, Dharmamega. Med denne spirituelle oplevelse i bagagen forbereder han sig på at stige ned fra "det oplyste bjerg" for at leve sin vision ud. Men at følge denne sandhedens vej er ikke en dans på roser, alt mens man tror man har fundet et sikkert sted i himmelen, viser livet sin anden side: helvedes stegende sol og støv - og giftig eg. Og alt man kan gøre er at følge ´sporet´; ingen bliver sparet for at begå fejltagelser, ingen slipper uden skrammer eller undgår at fare vild. - et mirakel af en forfatter.« Dan Turell