Bog & idéBøgerKunst og kulturNodebøger, musikbøger og filmbøger

For borgere og bønder

stadsmusikantvæsenet i Danmark ca. 1660-1800

For borgere og bønder

stadsmusikantvæsenet i Danmark ca. 1660-1800
Vælg format:

Indbundet

449,95 DKK
Minimumsbestilling: 1
På lager i 0 butikker.

Forlagsbeskrivelse af For borgere og bønder af Jens Henrik Koudal

Privilegerede stadsmusikanter kendes i Europa fra det 13. til det 19. århundrede, hvor de havde en vigtig funktion i musiklivet. Bogen giver den første dybtgående skildring af stadsmusikantvæsenet i Danmark, der fik sine grundlæggende impulser fra Tyskland, men udviklede tydelige særtræk i den enevældige periode. I tidsrummet 1660-1800 havde Danmark næsten 30 kongeligt priviligerede stadsmusikantembeder med eneret på at spille for borgere og bønder. Bogen beskriver stadsmusikanternes hverdag og sociale forhold. Den skildrer deres opfattelse, deres instrumenter, repertoire, kompositioner og kunst. Også konkurrenterne, der "gik dem i næringen", belyses. Forfatteren konkluderer, at stadsmusikanterne havde en nøglerolle som formidlere mellem udlandet og Danmark samt mellem land og by. De bidrog til at inddrage Danmark i en fælles europæisk musikkultur. Afhandlingen har regional interesse, idet den rummer oplysninger om alle de 30 købstæder i kongeriget, der i perioden 1660-1800 havde kongeligt privilegerede stadsmusikantembeder med eneret på at spille for borgere og bønder. Bilagsdelen rummer fortegnelser over musikere, spilledistrikter, musikinstrumenter, noder m.m. samt giver eksempler på alle vigtige kildetyper. Sammen med udførlige registre bevirker det, at bogen ud over at fremdrage meget nyt stof også fungerer som en håndbog. Jens Henrik Koudal er arkivar og seniorforsker på Dansk Folkemindesamling. PRESSEN SKREV: »Det lykkes Jens Henrik Koudal at kortlægge det kgl. privilegerede professionelle musikliv i Danmark. Han gør også nogle gedigne musikhistoriske fund, der placerer hans disputats fornemt i den internationale forskning(...)og han lægger vægt på at vise, at moderne dansk kan skrives, så det er flydende og farverigt uden at den akademiske præcision sættes over styr.« - Jens Brincker, Berlingske Tidende »Henrik Koudals disputats er en fremragende og skelsættende monografi om en central institution i Danmark, som her i landet ikke hidtil har været genstand for omfattende musikvidenskabelige studier« - Mette Müller, Folk og Kultur, Årbog for Dansk Etnologi og Folkemindevidenskab 2000 »Koudal skriver fængslende om en overset, men med denne bog gennembelyst stykke dansk kulturhistorie.« - Ulrik Langen, Kristeligt Dagblad »Denne bog er et klassisk akademisk lærdomsarbejde og en imponerende arbejdspræstation[...]Hver en sten bliver vendt, alle aspekter af det hidtil så underbelyste stadsmusikantvæsen bliver omhyggeligt analyseret. Når man har læst denne velskrevne og omhyggeligt gennemarbejdede bog til ende, tror jeg, man ved det meste af, hvad der er værd at vide om de godt 250 personer, der i de 140 år mellem 1660 og 1800 beklædte et stadsmusikantembede her i landet.« - Thorkild Kjærgaard, Weekendavisen »Bogen er veldokumenteret og velskrevet, og selv om de færreste vil læse den i et stræk, er den en guldgrube, som man hele tiden vil vende til...anbefaler hermed bogen på det varmeste.« - Hans Tjalve, Meddelelser fra Center for Historisk Musik

Detaljer

Forlag
Museum Tusculanum
Udgave
1
ISBN
8772895489
Sprog
Dansk
Originalsprog
dan
Originaltitel
null
Sider
836
Udgivelsesdato
10-01-2000
Format
Indbundet
Varenr.
1335023
EAN nr.
9788772895482
Varegruppe
Musik/film
Højde/Dybde (mm)
58
Bredde (mm)
174
Længde (mm)
251
Vægt (g)
1911

Anmeldelser af For borgere og bønder

Brugernes anmeldelser
Vurderet 0 ud af 5 baseret på 0 vurderinger
Mediernes anmeldelser
Vurderet 0 ud af 5 baseret på 0 vurderinger
Se detaljer her