Bog & idéBøgerLydbøgerBillige lydbøger

Undervisning mellem hensigt og uforudsigelighed

Undervisning mellem hensigt og uforudsigelighed

Vælg format:

E-bog

279,95 DKK
Minimumsbestilling: 1

Forlagsbeskrivelse af Undervisning mellem hensigt og uforudsigelighed af Ane Qvortrup

Der eksisterer en altoverskyggende tendens i uddannelsessystemet og i den pædagogiske/didaktiske forskning til at tale om læring i stedet for undervisning. Vi taler for eksempel om læreprocesser, læringsmiljøer, læringsmetoder og om (e-)læringssystemer. I tråd med det anvender vi i høj grad teorier om læring frem for didaktiske teorier til at beskrive og analysere, hvad der foregår i undervisningen. Også uddannelsespolitisk ser vi en stærk orientering mod læring i form af en interesse for undervisningens resultater italesat gennem begreber som læringsudbytte, læringsmål og læringsindikatorer. Læringsorienteringen er velbegrundet i den forstand, at god undervisning interesserer sig for den lærende og dennes læring. Men den ensidige optagethed af læreprocesser og læringsaktiviteter har også haft en række mere uhensigtsmæssige sideeffekter. Bogens udgangspunkt er, at læring og undervisning i uddannelsessammenhænge ikke skal tænkes ud fra en enten-eller-skematik, men som en både-og-skematik, hvor delene ikke smelter sammen til en mellemting, men hvor forskellen netop opretholder sin spændstighed. Ambitionen med denne bog er således at formulere et bidrag til den analytiske didaktik, som giver os mulighed for at reflektere over udvalgte didaktiske temaer på en ny måde. Bogen adresserer en række aktuelle spørgsmål: Hvor er didaktikken i dag? Hvad er uddannelse og undervisning set fra et systemteoretisk perspektiv, og hvordan hjælper systemteorien os til at reflektere over spændingsfeltet mellem undervisning som et intentionelt forehavende og undervisningens egendynamik? Hvilke vidensformer benytter den professionelle underviser sig af? Hvad er didaktisk professionalitet, og hvad vil det sige at handle didaktisk rationelt? Hvordan kan undervisningen iagttage elevers læring eller mangel på samme? Og hvilke former for viden skal uddannelsessystemet bidrage til? Hvorfor er læringsmål relevante set fra en didaktisk synsvinkel? Hvori består deres potentiale og risici, og hvilke former for målbeskrivelser har vi brug for i undervisningen? Hvordan kan vi analysere de mange teknologier, vi har til rådighed i forhold til at håndtere undervisningens usandsynligheder? '... et vigtigt og spændende bidrag til den almendidaktiske teoriudvikling og didaktiske kritik' - Fra bogens forord af Alexander von Oettingen

Detaljer

Forlag
Dafolo A/S
ISBN
9788771607123
Sprog
Dansk
Originaltitel
Undervisning mellem hensigt og uforudsigelighed
Udgivelsesdato
31-05-2018
Format
E-bog
E-bog format
REFLOWABLE
Filtype
Epub
DRM beskyttelse
AdobeDRM
Datamængde
7382 KB
Varenr.
2499324
EAN nr.
9788771607123
Varegruppe
Lydbøger

Bogens kategorier

Klik på en kategori for at se lignende bøger
  • Samfund og samfundsvidenskabUddannelse. PædagogikSkolerVideregående skoler
  • Anmeldelser af Undervisning mellem hensigt og uforudsigelighed

    Brugernes anmeldelser
    Vurderet 0 ud af 5 baseret på 0 vurderinger
    Mediernes anmeldelser
    Vurderet 3.4 ud af 5 baseret på 1 vurdering
    "En interessant tur gennem en masse refleksioner"
    67/100folkeskolen.dk
    Se detaljer her