Aftryk

Stephanie Fjeldsø Fischer har skrevet flere noveller til antologier, men ”Aftryk” er hendes debut som romanforfatter – og lad det være sagt med det samme, at det er en debut med stil! Bogens hovedperson, Rebecca, sidder (ligesom Stephanie selv) i kørestol med muskelsvind, men hendes krops begrænsninger kan på ingen måde stoppe hendes sind. Hun skriver nemlig fantasyhistorier om en heltinde, som er alt det, Rebecca ikke selv føler hun er: Modig, hurtig i replikken, ligeglad med hvad andre tænker… Rebecca henslæber dagene på en kedelig uddannelse, men ville egentlig meget hellere skrive. Blive forfatter på fuld tid. Og vi følger med Rebecca i hendes tunge dage med intetsigende opgaver, klassekammerater der behandler hende som et møbel, og studievejledere, der tror at alt bliver løst hvis man flytter til en ny klasse – mens hun af og til drømmer sig væk til sin fantasiverden, og får en pause sammen med de figurer, hun selv skaber. Her får vi så den sideløbende historie om Rebeccas verden med hekse, dæmoner og krigen mod Mørket. Normalt så ville jeg sammenligne bogen med noget andet, som kunne sætte den ind i en sammenhæng – men der ER ikke noget at sammenligne med. Jeg har aldrig før læst en roman som ”Aftryk” – og det er positivt ment. Fischer formår ganske enkelt at skabe noget helt nyt, frisk og uprøvet, og hendes sprog er vidunderligt. Man kommer til at holde så meget af Rebecca, at det er helt sørgeligt, at den slutter. Hun virker som et fantastisk menneske, som kæmper for at blive set som et menneske og ikke som ”hende der i stolen.” Man får som læser også en spand koldt vand i hovedet over, hvor mange ting i en helt almindelig dagligdag som er enorme hindringer for en med muskelsvind, og man kan ikke lade være med at tænke på, hvor mange gange man selv har glemt at holde en dør åben, eller talt indover en, hvis stemme ikke var så høj. Jeg vil anbefale ”Aftryk” både som en fantasybog, men næsten endnu mere som et karakterstykke, en fantastisk beskrivelse af en ung kvinde der står overfor et kæmpe valg i livet. For hvad koster det egentligt at følge sine drømme…?

Bør alle læse eller høre.

Har netop læst Aftryk og jeg må sige, at det virkelig er en af de helt særlige læseoplevelser. På papiret er Aftryk måske nok ”klassificeret” som værende en ungdomsroman – og det er da’ heller ikke løgn, men den er så meget mere. Jeg er en mand på snart 36 og vil uden at blinke anbefale Aftryk til alle ung som gammel. I bogen følger vi den 19-årige Rebecca som går på HHX. Hun er fagligt stærk, har styr på sine ting og aflevere til tiden, alligevel kæmper hun for at blive accepteret og set for den hun er. sagen er, at Rebecca’ udover at være ung, og søgende efter sin plads i verden som alle andre, også sidder i kørestol, grundet sin muskelsvind. Langt størstedelen af hendes medstuderende ”ser” hende ikke, taler helst ikke til hende og vil for alt i verden ikke arbejde sammen med hende når der er gruppe arbejde, det til trods for, at hun får masser af 12-taller. Aftryk er en fantastisk rørende og barsk fortælling, om ensomhed, viljestyrke, venskab og om at drømme. Energien og de fysiske kræfter, slipper hurtigt op når man har muskelsvind, kroppen kan ikke det, den kunne en gang, alligevel har Rebecca ”Skabt en hel verden” hun er nemlig Fantasy-forfatter og fra hendes plads ved skrivebordet, i hendes hyggelige forfatterhule, har hun sit fristed. Hovedkarakteren i Rebeccas Fantasyfortælling er på mange måder, alt det som Rebecca ville ønske hun kunne være, barsk, ligefrem og frem for alt finder hun sig ikke i noget. I virkelighedens verden oplever Rebecca gang på gang svigt og afvisning – Aftryk stiller helt skarpt på hvordan vi behandler folk, som af den ene eller anden grund ikke er som gennemsnittet, Rebecca er ikke vild med fester og jagter ikke fyre hver weekend. Så hvor passer hun ind i fællesskabet? Jeg vil anbefale alle som er nysgerrige på at finde ud af det, at læse Aftryk, der er lys i mørket, til alle som tør drømme og række ud, selv når livet gør mest ondt. Stephanie Fjeldsø Fischer skriver i et let’ og samtidig lækkert sprog, som læser, kan man næsten dufte og mærke omgivelserne. Kæmpe anbefaling herfra!