God bog

HELLEBERG, MARIA: TEENAGEREN FRA THY. GYLDENDAL: ”I Thy-seriens fjerde bind fortsætter den personlige og gribende fortælling om den unge pige Marias liv. Maria bor sammen med sin progressive og aktivistiske mor i en boligblok i Albertslund. Hendes forældre er blevet skilt, og Maria ser ikke længere sin far. På realkurset i København møder hun overklassedrengen Mich---- Teenageren fra Thy Maria Hellebergael, og de forelsker sig. Men kærligheden mellem Maria og Michael udfordres af hans hemmeligheder og af hans stolte og destruktive mor, som ikke finder pigen fra blokken fin nok til sin søn. Ligesom dengang, Maria brød med sin far, må hun nu igen træffe et svært valg: Kan hun beholde Michael i sit liv uden at gå i stykker? Teenageren fra Thy er en fortælling om at være ung kvinde i 1970'ernes Danmark. Om usikkert og nysgerrigt at prøve sig frem i nye venskaber og i kærligheden; om ensomhed og tab ved indgangen til voksenlivet, men også om viljen til at gribe livet og søge glæden. I samme serie findes: Kvinderne fra Thy, Søstrene fra Thy og Barnet fra Thy. :::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::: De to første bind i serien var bedre end de to efterfølgende, der er selvcentrerede, som det er autobiografiers natur, men i dette bind er der FOR meget Maria og FOR lidt tidskolorit. Man mærker ikke særlig meget, men dog en smule, til, at bogen foregår i 70-erne. Sproget er upåklageligt, men også upåfaldende – men nogle undtagelser som reaktionen på moderens udtalelse: ”Du skal være dig selv” reagerer: Sådan en opgave, den ville hun transplantere ind i mig. Jeg var ikke udpræget begejstret for mig selv, må jeg tilstå.” Og udtrykket om moderen og mosteren: ”Så meget havde de to frygtet at miste hinanden, at frygten selv forandrede dem til hinandens fjender.” Slutordene om moderen: ”Måske lignede jeg hende virkelig uopretteligt … Måske fortjente hun andet end afstandtagen og hul anderledeshed. Nødvendigt bliver det netop nødvendigt at anerkende slægtskab og sammenfald. Det måtte jeg undersøge. Lige om lidt, når jeg for alvor havde taget fat på voksenheden.” Og den kommer man utvivlsomt til at høre om i et kommende femte bind.