Sjældent har en bog påvirket mig så meget som Ravnetanker har. 106 sider, ikke meget tænker man, men den rører, piller og graver sig helt ned under huden, ind i sjælen på en. Det er en bog om sorg, svigt, et liv på kanten og i vandet, men mest af alt, er det en bog om kærligheden. Den har givet mig et skub i ryggen, livet er lige nu, ikke i morgen eller i næste uge, men nu. Ræk ud til dem der har brug for hjælp, og kys dine kære og elskede mens du kan. “Hvis man kan skrive sådan, så er man et smukt menneske”, disse ord faldt efter, at min mor havde læst i bogen, og hun har fuldstændig ret. Lasse Løager, er en af de dygtigste forfattere vi har, han er en liga for sig, og så er præcis som min mor siger, han kommer med favnen fuld af kærlighed.