Divergent bøger

Divergent er serien om en fremtidsverden, hvor folk er inddelt i forskellige fraktioner, baseret på deres egenskaber. Hovedpersonen Tris finder ud af, at hun har specielle egenskaber og begynder at indse, at alt ikke er helt, som det skal være i det tilsyneladende perfekte samfund. Serien er skrevet af Veronica Roth (f. 1988). Divergent serie består af tre bind og en samling noveller: Divergent 1: ”Afvigeren”, Divergent 2: ”Oprøreren” og Divergent 3: ”Fornyeren”. Novellesamlingen hedder Divergent Four: ”Tobias fortællinger”. Hun er modtager af Goodreads 2011 Choice Award og Best of 2012 i kategorien Young Adult Fantasy & Science Fiction samt Best Goodreads Author i 2012. Veronica Roth skrev sin første bog om ”Divergent”, mens hun var på vinterferie fra Universitetet. Hendes forfatterkarriere tog derefter hurtigt fart, da romanen fik stor succes. Bøgerne blev også solgt til filmatisering før romanerne endnu var trykt. Optagelserne til den første film blev påbegyndt i 2013 og den første film blev udgivet i 2014. Senere er der kommet to efterfølgere og mere er på vej. Med mere end 35 millioner solgte eksemplarer er Veronica Roth hurtigt blevet en af verdens mest populære ”Young Adult”-forfattere.

Titel: Divergent bøger