Dræb ikke en sangfugl

”Dræb ikke en sangfugl” er en stor og vigtig del af nyere amerikansk litteratur. Nelle Harper Lee udgav bogen i 1960, og behandler heri racetematikken. Bogen og karaktererne er løst baseret på forfatterens observationer af hendes familie og naboer, samt en begivenhed der fandt sted nær hendes hjemby i 1936, da hun var bare 10 år gammel. Romanen omhandler temaer som voldtægt, racediskrimination og klassekampen i 1930’ernes USA. Vores hovedperson Jean Louise ”Scout” Finch er fuld af spørgsmål og spekulation, og vi ser verden gennem hendes uskyldige øjne. Hendes far Atticus Finch er advokat, og vælger af forsvare en sort mand, som er anklaget for overfald og voldtægt. Vi følger retssagen og den uretfærdige og nedværdigende behandling af de sorte. Bogen er uundgåelig når vi taler om klassisk amerikansk litteratur, og har igennem årene fået stor opmærksomhed. I 1962 blev bogen filmatiseret, og filmen hostede stor ros, og var nomineret til 8 Oscar statuetter, og vandt de 3 af dem. 45 år efter udgivelsen af ”Dræb ikke en sangfugl” udsendte Harper Lee efterfølgeren ”Sæt en vagtpost ud”, som fortæller Jean Louise ”Scout” Finchs historie, nu hvor hun er blevet 26 år, og vender retur til Maycomb, Alabama. Mange betegner denne bog som et første udkast til ”Dræb ikke en sangfugl” og ikke en egentlig efterfølger. Kast dig ud i denne litterære oplevelse og bedøm selv.

Titel: Dræb ikke en sangfugl