Emil fra Lønneberg bøger

Emil fra Lønneberg bøgerne er en klassiker indenfor børnebogsgenren. Bøgerne er god underholdning for de mindre børn, men kan stadig læses af alle personer i alle aldre. Er man til det svenske gårdliv i Småland i Sverige eller til skarnsstreger, så er Emil fra Lønneberg bøgerne lige noget for dig. Emil fra Katholt i Lønneberg i Småland i Sverige, er en ung ballademager som finder på nye skarnsstreger igen og igen. Lønneberg havde ikke været nær så spændende, hvis Emil ikke havde været der. Han sørger for at sætte fut i tingene, og der er altid gang i den hvor end han kommer. Emil er 5 år gammel, og bor sammen med sin mor og far, Alma og Anton og hans lillesøster Ida. På gården i Lønneberg finder du også Staldkarlen Alfred, som er hans bedste ven, den unge pige i huset Line og den ældre kone Tyttebær-Maja. På gården udfolder Emil sig og laver skarnsstreger, som i hans optik altid bunder i gode intentioner, som bare bliver til en stor misforståelse. Det ender derfor oftest med at Emil ender i værkstedet, enten låst inde af sin far eller som tilflugtssted fra sin far. Her bruger han tiden på at snitte små figurer af træ. Kom i godt selskab med Emil og læs om dengang han hejste Ida op i flagstangen, redder Alfreds liv midt under en alvorlig snestorm eller maler Ida blå over det hele, så Tyttebær-Maja frygter at tyfus er brudt ud i sognet. De mange historier får en til at trække på smilebåndet, og kluk-le over de vilde skarnsstreger som Emil kan finde på. Snyd ikke dig selv for de vanvittige påfund og sjove ideer, som kommer fra Emils krøllede men gode sind. Lad dig tryllebinde og inspirerer til at være lidt modigere, turde gøre mere, hjælpe dem som har bruge for det og tale den gode sag. Forfatteren til de folkekære Emil fra Lønneberg bøger er den anerkendte forfatter Astrid Lindgren. Astrid Lindgren er en svensk forfatter, som er kendt over hele verden. Hun er især kendt for sine mange forunderlige børnehistorier fortalt i børnehøjde. Specielt i de nordiske lande er hun ikke til at undgå, når der skal vælges børnefortællinger til de små. Astrid Lindgren har også udtalt at Emil fra Lønneberg er en af hendes favoritter blandt alle hendes børnebogsfigurer. Emil fra Lønneberg bøgerne henvender sig til det yngre publikum, og kan bruges som inspiration til hvilke skarnsstreger man IKKE skal begive sig ud i og lære af Emils erfaringer. Emil fra Lønneberg bøgerne fungerer godt som højtlæsningsbog, og illustrationerne i bøgerne fungerer perfekt sammen med oplæsningen, som skaber mening for de små, når du læser højt. Den første bog i Serien om Emil fra Lønneberg udkom i 1963 i Sverige og på dansk året efter. Siden da er Emil fra Lønneberg bøgerne blevet en klassiker og fast læsestof til de mindste i hjemmet. Bøgerne har siden dannet grundlag for en række filmatiseringer og serier om den folkekære, super fantasifulde og kække dreng Emil.

Titel: Emil fra Lønneberg bøger