George Smiley

George Smiley er en fiktiv figur opfundet af John le Carré. Smiley er en efterretningsmand, som arbejder for MI6, der ofte omtales som "Cirkus" i romaner og film, og som er det britiske efterretningsvæsen i udlandet. Smiley er en central person i romanerne "Telefon til afdøde", "Dame, konge, es, spion", "Spionen der gik sine egne veje", "Til døden jer skiller", "Mord på højt plan" og "Den hemmelige pilgrim". Han optræder desuden i en mindre rolle i flere andre af le Carrés romaner. De tre romaner, der uofficielt kendes som ”Karla-trilogien”, regnes for John le Carre´s hovedværk og er noget af det ypperste, der nogensinde er skrevet i spion-genren. Trilogien består af ”Dame konge es spion”, ”Spionen der gik sine egne veje” og ”Til døden jer skiller”. Smiley optrådte første gang i ”Telefon til afdøde”, le Carrés debutroman. I begyndelsen af romanen, som foregår i starten af 1960'erne, er Smiley faldet i unåde og arbejder i et temmelig ordinært efterretningsjob med at sikkerhedsgodkende embedsmænd. Ved slutningen af denne roman trak han sig tilbage fra "Cirkus". Han har derefter en kort karriere med at forske tysk litteratur ved et universitet i det vestlige England i le Carrés næste roman, ”Mord på højt plan”. John le Carrés helt store internationale gennembrud kom med den næste roman ”Spionen som kom ind fra kulden”. Smiley er tilbage i "Cirkus" og kan allerede være blevet en af topfolkene under "Control", den mystiske chef for Cirkus. Smiley er kun en bifigur i romanen. Smiley optrådte igen i ”Spejlkrigen”, men kun en i en perifer rolle. Smiley stiger i graderne i MI6 i slutningen af 1960'erne og starten af 1970'erne indtil han blev "Controls" højre hånd, blot for at blive lempet ud i november eller december 1972 efter Prideaux-fiaskoen i Tjekkoslovakiet i romanen ”Dame konge es spion”. Begivenhederne i ”Dame, konge, es, spion” foregår i september eller oktober 1973. Det lykkes for Smiley at afdække en langvarig sovjet-agent – eller muldvarp, som det hedder i bøgerne. I slutningen af bogen bliver Smiley midlertidig chef for at rydde op efter det diskrediterede lederhold. I 1975 eller 1976 efter afslutningen af "Operation Dolphin", som blev beskrevet i ”Spionen der gik sine egne veje” gik Smiley igen på pension fra tjenesten. I ”Til døden jer skiller” blev han hentet tilbage i slutningen af 1977 for at undersøge omstændighederne ved en ældre estisk generals død. Undersøgelsen afslører, at Karla har en svaghed, som kan udnyttes. Og det gør Smiley så. Smiley var fraværende i de tre le Carré-romaner fra 1980'erne, (selv om ”Det russiske hus” er knyttet til visse perioder i hans tidslinje). Han dukker op igen for en sidste optræden i 1990 i ”Den hemmelige pilgrim”, hvor han var formand for "Fiskerirettigheds komiteen", et organ som er nedsat for at udforske mulige samarbejdsområder mellem britisk og sovjetisk efterretningsvæsen. Le Carré introducerede Smiley på nogenlunde samme tidspunkt som Len Deightons navnløse antihelt (Harry Palmer i filmversionerne). Det var på et tidspunkt, hvor kritikerne og læserne bød mere realistiske versioner af spionageverdenen velkomne – som modsætning til glamourverdenen i Ian Flemings James Bond. Smiley betragtes somme tider som Bonds modsætning, i den forstand at Bond er en urealistisk person og mere er et portræt af en mandefantasi end en regeringsagent. George Smiley er derimod stille, har blide manerer og er midaldrende. Han klarer sig med sin intelligens, og i modsætning til Bond er han en mester i at manøvrere inden for et bureaukrati frem for at manøvrere med en pistol. Også i modsætning til Bond er han ikke nogen sengeatlet, rent faktisk er det Smileys kone Ann, som er notorisk kendt for sine affærer. Da ”Dame, konge, es, spion” blev udgivet, beskrev anmelderen i Spectator Smiley som "en fremragende spion og fuldstændig utilstrækkelig mand". Smiley beskrives som en usædvanlig talentfuld spionleder, der har en fantastisk hukommelse, studerer spionagens natur og har en dyb indsigt i menneskers svagheder og fejl. Selv om han har en stærk moralsk samvittighed, forstår han også de mørke og uetiske sider af sin profession. Trods sin række af pensioneringer fastholder Smiley et stort net af hjælpere og støtter i og uden for tjenesten – herunder pensionerede politimænd og efterretningsfolk. Han trofasthed over for dem og hans stærke karakter lader til at fremme en ægte respekt og loyalitet over for ham. George Smiley figuren optræder flere gange på film og i tv-serier. Rupert Davies spillede Smiley som en mindre, men alligevel betydningsfuld person i filmversionen af ”Spionen som kom ind fra kulden”, som blev lavet i 1965 med Richard Burton i hovedrollen. James Mason spillede Smiley i alle henseender undtagen navnet i ”The Deadly Affair”, en filmversion af ”Telefon til afdøde”, fra 1966 og instrueret af Sidney Lumet. Personen blev af rettighedsårsager omdøbt til Charles Dobbs. Den mest berømte fremstilling af Smiley må imidlertid være Alec Guinness i to meget succesfulde BBC tv-serier: ”Dame, konge, es, spion” fra 1979 og ”Til døden os skiller” fra 1982. Af omkostningshensyn (store dele af historien foregik i Indokina på baggrund af krigene der) filmatiserede BBC ikke ”Spionen der gik sine egne veje”, den mellemste roman i trilogien, — selv de fjernøstlige dele af ”Dame, konge, es, spion” blev flyttet til Portugal i tv-versionen. Denholm Elliott spillede rollen i 1991-versionen af ”Mord på højt plan”. Endelig havde Gary Oldman stor succes (han var nomineret til en Oscar) i Tomas Alfredsons genindspilning af ”Dame konge es spion” fra 2011.

Titel: George Smiley