Agatha Christie
Døden lurer
Hæftet
139,95 DKK
(1)
Sophie Hannah
Monogram mordene
Hæftet
139,95 DKK
(2)
Agatha Christie
ABC-mordene
Lydbog
59,95 DKK
(2)

Hercule Poirot

Hercule Poirot er en fiktiv belgisk detektiv, skabt af forfatteren Agatha Christies (også kendt for serien med Miss Marple). Poirot er hovedpersonen i Christies første bog fra 1920, De låsede Døre. Hercule Poirot optræder i 33 romaner og 54 noveller. Alle romanerne og de fleste af novellerne er oversat til dansk. Christie beskriver Poirot som født i den fransktalende del af Belgien og ca. 160 cm høj med et æggeformet hoved, der hælder en smule til den ene side. Hans velplejede moustache beskrives som imponerende, og efter engelske iagttageres opfattelse er han lapset. Han er i besiddelse af en usædvanlig logisk sans, som afspejler sig i en systematisk livsførelse og usædvanlig evne til at opklare forbrydelser, som politiet fejlfortolker. Samtidig er han excentrisk i sin adfærd, hvilket irriterer mange i hans omgangskreds, ikke mindst hans nærmeste venner. Erhvervsmæssigt beskrives han som en, der har haft en karriere i det belgiske politikorps, inden han som flygtning kommer til England under 1. verdenskrig. Her møder han på godset Styles sin ven og hjælper kaptajn Arthur Hastings, der optræder i rollen som fortæller i otte romaner og adskillige noveller. Hercule Poirot bosætter sig senere i romanserien i London, men han er ofte på udenlandsrejser, og en del af hans største succeser som detektiv finder sted på disse rejser. Hans sidste sag blev beskrevet i Tæppefald, som Agatha Christie havde haft liggende i en skuffe i mange år, og som hun havde bestemt først skulle udgives, når hun ikke kunne skrive flere nye bøger. Som den eneste fiktive person nogensinde fik Hercule Poirot sin nekrolog bragt i New York Times. Hercule Poirot er ofte portrætteret på film fx med Albert Finney og Peter Ustinov i titelrollen i stort opsatte film som Døden på Nilen og Mordet i Orient-ekspressen, samt i en tv-serie på 75 afsnit med David Suchet.

Titel: Hercule Poirot