Hunger Games bøger

Hunger Games bøger
Hunger Games er en amerikansk science-fiction eventyrserie i tre dele. Alle Hunger Games bøger er skrevet af Suzanne Collins. I alle Hunger Games bøger såvel som film følger vi Katniss Everdeen, der er udvalgt til at deltage i det årlige dødsspil (The Hunger Games). Efterhånden fornemmer Katniss, at et oprør ulmer i distrikterne mod den undertrykkende hovedstad Capitol. ”The Hunger Games: Dødsspillet” er første bind i en trilogi, der også består af The Hunger Games bøger: Løbeild” og ”The Hunger Games: Oprør”. Den første bog ”Dødsspillet” blev udgivet i USA i 2008. I ruinerne af det gamle Nordamerika ligger nu, ca. 100 år efter, landet Panem, som består af tretten distrikter og hovedstaden Capitol. Efter "De mørke dage", hvor distrikterne satte sig op imod Capitol (og hvor distrikt tretten, som stod for atomvåben blev udslettet), besluttede Capitol sig for at kreere ”Dødsspillet”. Hvert år ved høsten tvinger magthaverne i Panem hver af de 12 distrikter til at udvælge en pige og en dreng ved lodtrækning, til at deltage i The Hunger Game – Dødsspillet, som er den årlige kamp om liv og død, og som bliver sendt direkte på TV til hele Panem. Katniss far døde i en mineeksplosion, da hun var 11 år, og efter det blev moren apatisk. Katniss blev derfor nødt til at tage sig af sin søster Primrose på egen hånd. Da lillesøsteren Prim, bliver udtrukket til at deltage i Dødsspillet, overtager Katniss frivilligt hendes plads for at beskytte hende. Katniss ser dette som sin dødsdom, men hun har tit haft døden tæt inde på livet i distrikt 12, hvor hun alene sørger for moren og søsterens mad ved at jage illegalt i skoven med sin ven Gale, og hun er klar til at kæmpe. I Dødsspillet bliver alle deltagerne (også kaldet sonere) kørt ud i en arena, og det gælder nu om at slå de andre udvalgte ihjel, inden man selv bliver slået ihjel. Vinderen kommer tilbage til et liv med masser af rigdom. Katniss og den mandlige soner Peeta virker chanceløse i forhold til sonerne fra de rigere distrikter, der har trænet og altid haft mad. Men Katniss er villig til at gøre hvad som helst for at komme hjem til Prim. I 2012 blev Hunger Games bøgerne filmatiseret med Jennifer Lawrence i hovedrollen som Katniss. Filmserien blev et gigantisk hit, og har fået tre efterfølgere. Bogforlaget Scholastic har annonceret, at der bliver udgivet en ny bog til serien af Hunger Games bøger i 2020. Det kommer til at være en bog, som foregår i Panem mange år før Katniss Everdeen.

Titel: Hunger Games bøger