Inspector Morse

Kommissær Morse (eller på engelsk Chief Inspector Endeavour Morse) er en fiktiv person i en serie krimibøger af den britiske forfatter Colin Dexter. Figuren er især kendt efter den blev til en elsket BBC tv-serie ved navn ”Inspector Morse”, hvor han bliver portrætteret af John Thaw og senere i tv-serien ”Unge Morse”, hvor han bliver portrætteret af Shaun Evans. Den lettere snobbede Inspector Morse arbejder for Thames Valley politistation i Oxford. Morses assistent Lewis fik også på et tidspunkt sin egen tv-serie. Colin Dexter (f. 1930) er en britisk forfatter. Han introducerede enspænderen, inspektør Endeavour Morse i sin første kriminalroman, ”Sidste bus til Woodstock” (1975). Han betegnes i dag som en moderne formidler af den klassiske engelske detektivfortælling og arvtager til fx Agatha Christie. Colin Dexter har skrevet 17 romaner og en række korte historier om Morse i perioden 1975 – 1999.

Titel: Inspector Morse