Katrine Wraa

Forfattermakkerparret Øbro & Thornbjerg, der står bag serien om psykolog og profileringseksperten Katrine Wraa, har ønsket at skrive en række bøger som undersøger ondskabens væsen. Det er et uundgåeligt faktum at mennesker begår uforståelige og modbydelige gerninger, og med Katrine Wraa, forsøger Øbro & Tornbjerg, at forstå og analysere disse handlinger. Katrine Wraas mor er dansk og hendes far er engelsk, og efter moderens død, flyttede Katrine til London for at bo hos sin far, og valgte her at læse psykologi på universitet. Hun er uddannet kriminalpsykolog, og er nu vendt tilbage til Danmark, i en stilling i Københavns drabsafdeling, som hun er blevet headhuntet til. Hun er enormt dygtig indenfor sit felt, hvilket bidrager til nogle spændende og barske historier. Bøgerne kan læses uafhængigt, men har alle Katrine Wraa i hovedrollen, samt hendes efterforsker kollega Jens Høgh, og der sker karakterudvikling henover bøgerne.

Titel: Katrine Wraa