Millennium

Millennium-serien er en af de største bog-successer i Skandinavien i nyere tid. De første tre bøger er skrevet af Stieg Larsson, der desværre døde i 2004, netop som interessen for bøgerne eksploderede. Den første bog ”Mænd der hader kvinder” udkom på dansk i 2005, ”Pigen der legede med ilden”, og ”Luftkartellet der blev sprængt” fulgte i 2006 og 2007. Stieg Larsson havde oprindeligt planer om 10 bøger i serien om Lisbeth Salander og Mikael Blomkvist, men det skete ikke pga. hans alt for tidlige død. Til gengæld er serien nu ført videre af David Lagerkrantz, der i 2015 udgav en fjerde bog i serien, ”Det der ikke slår os ihjel”, som blev godt modtaget af læsere og anmeldere. Stieg Larssons Millennium-triologi, har solgt over 60 millioner bøger på verdensplan, og alle tre bøger er filmatiseret, og haft succes i biografer verden over. Den første bog ”Mænd der hader kvinder” er endda filmatiseret i både en svensk og Amerikansk udgave. Den svenske version er instrueret af danske Niels Arden Oplev og har svenske Noomi Rapace i hovedrollen som Lisbeth Salander. Den Amerikanske version er instrueret af David Fincher, og har Rooney Mara i rollen som Salander og 007 James Bond skuespilleren Daniel Craig i rollen som Mikael Blomquist.

Titel: Millennium