Villads fra Valby bøger

Villads fra Valby er en helt almindelig og sød dreng, som elsker pasta med kødsovs, tegnefilm og at lege med sine venner. Han bor i Valby med sin mor, far og storesøster. Til daglig går Villads i børnehave. Han er specielt glad for at lege med Frida, som er naboens datter og Magnus fra storegruppen. Villads er god til at finde på skarnsstreger og sjove påfund. Og nogle voksne vil mene han er lidt for god til at lege. Villads kommer ud for alverdens sjove ting og befinder sig i skøre situationer. Det ender også med at Villads som oftest får skældud for sine skøre påfund. Villads fra Valby bøgerne udforsker mange forskellige situationer, blandt andet: Villads taber en tand, Villads vasker en baby, Villads laver en film, og mange andre sjove situationer. Villads finder altid på mange sjove påfund og der er altid nye eventyr og ideer der skal udforskes og prøves af, uden at han tænker over hvad det skal ende med. Når først man har stiftet bekendtskab med, og lært Villads at kende, kan man ikke få nok. Læs mere om Vilads, som holder jul, køber slik og låner en båd. Villads fra Valby bøgerne er skrevet i en sjov og underfundig tone, som gør den let at læse og forstå. Det er en god højtlæsningsbog, som passer til alle børnehavebørn. Anne Sofie Hammer, forfatteren til Villads fra Valby bøgerne, er en dansk børnebogsforfatter. Hendes skrivestil i Villads fra Valby bøgerne, gør dem ideelle til højtoplæsning og fokus er på områder, som børn gennemgår i en alder af 4-8 år. Børnene kan genkende sig selv i hans sjove påfund og skøre ideer, og identificere sig med de oplevelser og tanker Villads render rundt med. Alle Villads fra Valby bøger er illustreret af Dina Gellert, som har mere end 100 billedbøger på cv’et. Hendes stil er beskrevet som naiv og humoristisk med en glad tone, hvilket tydeligt kommer til udtryk i Villads fra Valby bøgerne. Dina Gellerts tegnestil passer perfekt til Anne Sofie Hammer skrivestil, og er med til at fuldende Villads fra Valby bøgernes univers. Sammen har de kreeret en lærerig billedbogsserie til børn i alderen 4-8 år, som er god til at skabe en dialog mellem barn og voksen. Som en ekstra del af serien findes der også Villads fra Valby – sikker i trafikken. Denne bog er lavet for at sikre en sikker, sjov og lærerig trafikindføring i trafikken for de små. Bogen er også illustreret af Dina Gellert. Sammen med bogen er der en tilhørende quiz og et brætspil. Bogen er med til at sikre en optimal læring om hvordan man som barn skal færdes i trafikken. Bogen består af genkendelige situationer fra trafikken, samt korte fakta tekster. Sammen lægger de op til samtale, om Villads udfordringer og hvad han glemmer og gør forkert i trafikken.

Titel: Villads fra Valby bøger