Young adult
De populære blandt Young Adults
Tredje bog i 'En af os lyver-serien'
Lige siden Simon døde, har livet ikke været nemt for eleverne fra Bayview. Først måtte Bayview-firkløveret bevise, at de ikke var mordere, dernæst skulle en ny generation finde ophavsmanden til en ondskabsfuld leg. Og nu starter det igen …
Har du læst den populære heartstopper-serie?
Jenny Han
Ungdom +13
Bøger om ægte, anderledes og ny kærlighed >>Engelske titler
Romantik
Flere Young Adult bøger på engelsk
Solitaire
En skarp og underholdende ungdomsroman om Tori Spring, storesøster til den senere så velkendte Charlie Spring fra Heartstopper-bøgerne.
En af os lyver
En helt almindelig mandag eftermiddag mødes fem studerende på Bayview High til eftersidning, men én kommer ikke ud af lokalet i live. Er én af de fire andre skyldige eller er morderen en helt anden?
Havet kalder
GIGANTO kommer! Eller gør han? Bill finder ud af, at han kan narre sine venner og få sin vilje, når han råber: ”Giganto kommer!” Til sidst finder de ud af, hvad han har gang i, og holder op med at tro på ham. Men hvad, hvis Giganto virkelig kommer? Hvad skal Bill så gøre?
Fantasy seriebøger
Månedens læseoplevelse
Ny anbefaling til de unge hver måned >>Krimi og spænding til det yderste
Bøger om kærester
Alt om kærester fra +5Bøger til især drenge
Til alle aldre og genre#Booktok
Bøger anbefalet på #Booktok >>Young adult
Young Adult – ofte forkortet YA – er litteratur, der oprindeligt henvendte sig til unge voksne, men som i stigende grad også læses og elskes af voksne. Young Adult opstod som betegnelse for en ny type litteratur, der opstod tilbage i 1950’erne i USA. I løbet af de seneste 10 år er der dog sket en massiv udvikling i litteraturen, som er blevet mere og mere populær blandt både børn, teenagere og voksne.
Populariteten og YA-litteraturens udbredelse kan især tillægges udgivelsen af Harry Potter serien. Det var nemlig på grund af denne serie, at børne- og ungdomslitteraturen oplevede en stigende interesse, og samtidig indså vi, at nogle bøger ikke entydigt kan defineres som enten børne-, ungdoms- eller voksenbøger. Nogle bøger er ganske enkelt bare for alle.
Hos Bog & idé finder du et stort udvalg af Young Adult bøger, og du får her vores bedste bud og anbefalinger på gode bøger i YA-litteraturen.
Hvad er YA-litteratur?
YA-litteraturen er bøger, der bevæger sig et sted i grænselandet mellem ungdoms- og voksenlitteratur. Det er bøger, som i udgangspunktet henvendte sig til unge voksne, deraf navnet, men som i stor stil også læses og elskes af mange voksne.
I Young Adult litteraturen vil hovedpersonerne ofte opleve udfordringer og kriser, hvori de vil vokse, udvikle sig og finde sig selv. På den måde tages universelle spørgsmål op, som både unge og voksne kan relatere til, og som for eksempel kan handle om at finde sin identitet og sin plads i verden eller om emner som sygdom, kærlighed og rigtige mennesker. Bøgerne kan gøre dig klogere på dit eget følelsesliv og på skæbner, som ligger så fjernt fra din egen, at du næsten ikke har fantasi til at forestille dig at være i samme sted. Young Adult genren er realisme uden filter. Det er ærligt og rammer dybt lige i hjertet.
Bøger i YA genren henvender sig især til de unge læsere i alderen 14-18 år, og kategorien spænder bredt, da den blandt andet omfatter fantasy, fiktion, spænding og romantik. Bøgerne er perfekte for din teenager, de netop behandler emner, som den unge typisk kan relatere til. Det kunne for eksempel være den første store kærlighed, problemer i skolen, uvenskaber i vennekredsen og lignende.
Der findes mange populære og gode bøger i YA-litteraturen, som både har ramt den unge og den voksne læser. Her kan for eksempel nævnes En flænge i himlen af John Green og vampyrserien Twilight af Stephanie Meyer.
Populære forfattere i Young Adult
Der findes et hav af forfattere, hvis historier kan siges at bevæge sig i grænselandet mellem ungdoms- og voksenlitteratur. Her kan vi blandt andre nævne Alice Oseman, der er forfatteren bag den populære Heartstopper serie. Heartstopper er historien om to teenagedrenge, og i serien behandles emner som seksualitet, identitet og psykisk pres. Heartstopper er desuden blevet filmatiseret, hvilket gav nyt liv til bogserien. Seriens bøger er oprindeligt skrevet på engelsk, men er løbende blevet oversat til dansk, og du finder selvfølgelig både de engelske og danske udgaver hos Bog & idé. I februar 2023 udkom Alice Osemans roman Solitaire på dansk. Solitaire er skrevet flere år før udgivelsen af Heartstopper bøgerne, men alligevel foregår den i tiden efter, at seriens hovedpersoner Nick og Charlie blev kærester. Det skyldes, at Alice Oseman blev så vild med sine to bi-karakterer i Solitaire, at hun fik lyst til at skrive deres kærlighedshistorie.
Jenny Han er en af de andre populære forfattere inden for litteratur til unge. Jenny Han er forfatteren bag The Summer I Turned Pretty triologien, som foruden denne titel består af It’s Not Summer Without You og We’ll Always Have Summer. Triologien er desuden oversat til dansk og består af titlerne Den sommer alting ændrede sig, Sommer uden dig og Vores sommer sammen. Jenny Hans ”Summer”-serie er en triologi om kærlighed, svigt og svære valg. Et oplagt valg når du leder efter gode bøger til unge.
Når vi taler om Young Adult litteratur og gode forfattere kommer vi ikke uden om amerikanske Colleen Hoover, der især blev kendt for sin roman It Ends With Us eller Det ender med os som den hedder på dansk. Colleen Hoover skriver ofte om kærlighed, og det kendetegnende for hendes bøger er, at kærlighed aldrig bare er romantisk og uproblematisk. Colleen Hoover er desuden også forfatteren bag Heart Bones, som udkom i februar 2023.