Bog & idéSpil Yatzy regler

Yatzy regler

Yatzy

Yatzy er et populært terningspil, der kombinerer held og strategi. Spillet spilles med fem eller seks terninger og en pointblok, hvor spillerne forsøger at opnå forskellige kombinationer for at score så mange point som muligt. Yatzy er kendt for at være både underholdende og udfordrende, hvilket gør det til en favorit blandt familier og venner.

Gå til regler

Alt du skal vide om Yatzy

Yatzy blev oprindeligt kaldt “The Yacht Game” af det ægtepar, der opfandt det tilbage i 1954. Det hed formentligt sådan, fordi de spillede det på deres yacht. Yatzy er da også ideelt som rejsespil, da det er let at tage med sig på ferier eller en tur i sommerhuset.

Selvom Yatzy er et klassisk og enkelt terningspil, formår det stadig at være både spændende og underholdende. Spillet kombinerer held med en smule strategi, hvilket gør det til en god introduktion til sandsynlighedsregning for de yngste spillere. 

Kort og godt om Yatzy

  • Familiespil
  • Alder: 6+
  • Antal spillere: 2-10
  • Spillets varighed: ca. 30 min.

Spillets formål

Spillet går ud på at kaste terningerne og forsøge at opnå bestemte kombinationer, som giver point. Hver spiller har tre kast per tur og kan vælge at beholde nogle af terningerne mellem kastene for at forbedre deres chancer for at opnå en ønsket kombination. Når alle spillere har haft deres tur, tælles pointene sammen, og spilleren med flest point vinder spillet.

Terningernes kombinationsmuligheder

Den klassiske Yatzy blok er inddelt i en øvre og nedre sektion og spilles med fem terninger. Der kan være forskel på kombinationerne og pointsummen, alt efter om I spiller med fem eller seks terninger.

Øvre sektion

Den øvre sektion på Yatzy-blokken dækker over kombinationerne af samme antal øjne, dvs. ettere, toere, treere osv. Målet er at slå så mange af det samme tal som muligt.

Derefter lægger du øjnene sammen. Har du for eksempel slået tre terninger med fire øjne hver, får du 12 point. Opnår du i øvre sektion en samlet værdi på minimum 63 point, tildeles du 50 bonus point.

Nedre sektion

  • Et par: 2 ens
  • To par: 2 x 2 ens
  • Tre ens
  • Fire ens
  • Lille straight: 1, 2, 3, 4, 5
  • Stor straight: 2, 3, 4, 5, 6
  • Royal straight: 1, 2, 3, 4, 5, 6
  • Fuldt hus: 3 ens + 2 ens
  • Chancen: Bruges på valgfrit tidspunkt i spillet
  • Yatzy: 5 ens (6, hvis der spilles med 6 terninger)

Yatzy blok A5 til 6 terninger 3 stk

49,95 DKK

A5 yatzy scoreblok til 6 terninger. 3 blokke i pakke.

Find det her

Sådan spiller du Yatzy

Yatzy regler

Antal spillere og aldersgruppe

Yatzy kræver mindst to spillere og kan spilles af folk i alle aldre.

Tur og terningekast

Turen går på omgang, og hver spiller har tre terningekast til at få en af kombinationerne på Yatzy-blokken.

Kombinationsmuligheder

Der er 15 mulige kombinationer, herunder chancen og yatzy, som er opdelt i to sektioner - en øvre og en nedre. Du kan spille kombinationerne vilkårligt og behøver ikke at krydse eksempelvis ettere af, før du må slå toere.

Sådan spiller du en runde

En runde spilles ved, at du slår med de fem terninger og beholder de terninger, som du vil benytte til denne rundes kombination. Du vælger de terninger fra, som du vil samle på og slår med de resterende terninger, indtil de tre slag er brugt.

Valg af terninger

Du bestemmer selv hvilke og hvor mange af terningerne, du vil sætte til side for at opnå en kombination. Det er vigtigt at bemærke, at du kun kan bruge en kombination én gang.

Hvis du ikke rammer en kombination

Hvis ikke du rammer en kombination, skal du sætte et nul foran en af de kombinationer, du mangler.

Pointgivning

Når du rammer en kombination, noteres antallet af øjne som point eller i nogle tilfælde et fast antal point som ved en lille straight, en stor straight og yatzy.

Chancen

Det felt, der hedder “chancen”, må bruges, når du ikke har samlet en brugbar kombination. Her tælles øjnene, som du er endt op med, sammen og noteres i feltet.

Yatzy

Yatzy er spillets bedste kombination, og den opnår du ved at slå fem (eller seks) ens.

Yatzy spil og tilbehør

YATZY BLOK A6 3-PAK
Yatzy blok A6 3-pakRafle
34,95 DKK
Yatzy blok A6 3-pak
Yatzy Blok A5 Til 6 Terninger 3 Stk
Yatzy blok A5 til 6 terninger 3 stkRafle
49,95 DKK
Yatzy blok A5 til 6 terninger 3 stk
MEGA YATZY BLOK TIL 12 TERNINGER
Mega yatzy blok til 12 terningerBrætspil
34,95 DKK
(2)
Mega yatzy blok til 12 terninger
Super yatzy
Super yatzyBrætspil
149,95 DKK
Super yatzy
Børne yatzy
Børne yatzyBrætspil
59,95 DKK
Børne yatzy
Terninger 12 Stk. I Æske
Terninger 12 stk. i æskeRafle
34,95 DKK
Terninger 12 stk. i æske
RAFLEMÅTTE GRØN
Raflemåtte grønRafle
34,95 DKK
Raflemåtte grøn
Clever
CleverBrætspil
149,95 DKK
Clever