Hvordan downloader jeg min lydbog til iPhone, iPad eller iPod?

Du modtager din e-lydbog som en zip-fil. Det vil sige en komprimeret fil. For at kunne afspille denne, skal den ’pakkes ud’. Enten skal filen pakkes ud på din computer, hvorefter du kan overføre denne til dit iTunes Bibliotek, ellers kan du downloade applikationen iZip, og udpakke filerne direkte på din iOS enhed.

 Hvis lydbogen downloades direkte til enheden skal den åbnes med iZip. Dette program tillader ikke automatisk afspilning. Derfor skal man manuelt vælge hver del for at høre lydbogen.

Derfor anbefaler vi i stedet for, at man downloader lydbogen til computeren og herefter flytter bogen til enheden via iTunes.

 

OBS! Flere kunder oplever desværre udfordringer med at downloade i Safari, så vi anbefaler, at du bruger en anden internetbrowser - fx Google Chrome.

 

Vær opmærksom på, at download kan fejle, hvis der ikke er plads nok på din iPhone eller iPad.

Ved download af lydbøger direkte til telefonen skal du have dobbelt så meget plads tilgængelig. Dvs. fylder lydbogen 1.3mb skal du have 2.6mb ledig på din telefon for at kunne downloade den.

Hvis ikke du har nok plads, anbefaler vi, at du downloader den til din computer og efterfølgende flytter den til din iPhone eller iPad som forklaret nedenfor.

 

Du kan se, hvor meget lydbogen fylder inde under produktets detaljer på vores hjemmeside.

Datamængden står fx i denne lydbog til at være 577556 KB, hvilket svarer til ca. 577 mb.

Download til iTunes Bibliotek

Klik på linket i den mail, du har modtaget fra Bog & idé og download zip filen på din computer. Bemærk venligst, at download af lydbøger kan tage længere tid alt efter hvilken forbindelse og hastighed du kører med på dit internet.

Mac computere pakker typisk zip-filen ud automatisk.

På PC skal du højre klikke på den downloadede fil og tryk ’udpak alle.’ Nu skal du markere alle mp3-filerne, som er fremkommet ved, at du udpakkede zip-filen. Dernæst skal du flytte eller kopiere dem til dit iTunes Bibliotek.



Åben iTunes. Find ’filer’ og vælg ny og tryk på ’ny spilleliste’. Find din e-lydbog under ’musik’
à ’albums’ og træk og slip lydbogen over i den nye playliste. Nu er vi er næsten i mål. Klik på e-lydbogen og alle mp3 filerne fremkommer. Marker dem alle og højreklik.


Klik på ’vis info’ og tryk ja på spørgsmålet om, hvorvidt du vil redigere oplysningerne. Klik på ’valg’, sæt medietype til ’lydbog’ og tryk ok. Din e-lydbog er nu også registreret som en lydbog, og du kan finde den under kategorien lydbøger i fanebladet.


Tilslut din iOS enhed og påbegynd synkroniseringen.

Download direkte til iPhone eller iPad

Hvis lydbogen downloades direkte til enheden skal den åbnes med iZip. Dette program tillader ikke automatisk afspilning. Derfor skal man manuelt vælge hver del for at høre lydbogen. Derfor anbefaler vi i stedet for, at man downloader lydbogen til computeren og herefter flytter bogen til enheden via iTunes.

 

Download applikationen "iZip (Unzip Unrar Tool)" til din enhed. Applikationen er gratis og du finder den i Apple app. store på din telefon - se applikationens logo nedenfor. 

Tryk nu på downloadlinket i e-mailen. Her bliver du spurgt om, hvilken internetbrowser,  du ønsker at åbne filen i.

OBS! Flere kunder oplever desværre udfordringer med at downloade i Safari, så vi anbefaler, at du bruger en anden internetbrowser - fx Google Chrome.

Hvis ikke du har mulighed for at downloade via en anden webbrowser, så anbefaler vi, at du i stedet downloader lydbogen på en computer og efterfølgende flytter bogen til enheden via iTunes.

Når filen er færdigdownloadet, så spørger den om, hvilket program du ønsker at åbne filen i. Her skal du vælge iZip. Herefter kan filerne lyttes fra iZip, hvor man skal vælge hver enkelt kapitel/del af bogen for at lytte.

 

Hvis ikke du får mulighed for at åbne filen i iZip efter download, kan du også finde filen på denne måde:


Åben iZip og gå ind i ’files’ og find den zipfil som du skal ha
ve udpakket. Filen er navngivet med et ’stregkodenummer’ (et 13 cifret ISBN-nummer). Tryk nu på denne.  

Du vil blive spurgt om du vil udpakke alle filerne: ’would you like to extract all files?’, her skal du trykke ok. Dine filer er nu udpakket og du kan gennem iZip åbne din lydbog.


Bemærk venligst
, at download af lydbøger kan tage længere tid alt efter hvilken forbindelse og hastighed du kører med på dit internet. Når du downloader din lydbog, foregår dette i baggrunden af din skærm. Dette betyder, at du muligvis kun vil kunne se et blankt browser-vindue mens filen downloader. 

 

 

 izip PNG

God fornøjelse!