Claus Münchow
Student fra Sankt Annæ Gymnasium, 1961. Kandidat i matematik og fysik fra KU, 1971. Studietiden gik i høj grad med obospil i to orkestre og to blæserkvintetter samtidigt - plus det løse. Det var, i overensstemmelse med de frie og frodige muligheder dengang, en meget begivenhedsrig og alsidigt lærerig tid, hvor jeg bl. a. opnåede at spille i Concertgebouw i Amsterdam og Goldener Sal i Musikverein i Wien og spille alle Beethovens 9 symfonier på en aften og en nat - og spille håndbold i 1. division - og blive fundamentalt påvirket af kvantemekanikkens filosofiske udfordring. Med denne bagage har jeg undervist i fysik og matematik og præget musiklivet på Sønderborg Statsskole fra 1971 og til 2004 og forestået mange eksperimenter, ofte kontroversielle. De sidste to år gennemførte jeg et toårigt forsøg med fysik i samarbejde med filosofi. Det er min eneste institutionelle kontakt med faget. I den foreliggende tekst bærer jeg som naturvidenskabsmand mine inspirerende ungdomserfaringer med mig og udnytter samtidigt frygtløst at jeg ikke er bundet af fagtraditioner i faget filosofi. En kontroversiel tekst er blevet resultat.
