Sprog og grammatik
Har du brug for at lære om sprog og grammatik, så fejl i teksten ikke står i vejen for dit budskab? Er du ved at lære et fremmedsprog, og vil du gerne skrive korrekt? Eller er dansk dit andetsprog, og har du brug for støtte til at lære det?
Vores bøger i kategorien sprog og grammatik henvender sig til alle; fra barnet i førskolealderen der skal sprogstimuleres, til den universitetsstuderende der vil have styr på at skrive akademiske tekster. Og du kan også godt være med, hvis du bare er sproginteresseret.
God grammatik gør det nemt at skrive
Der er mange gode grunde til, at det er godt at have styr på retstavning og grammatik. Sproglige fejl og forkert tegnsætning skygger nemlig for tekstens budskab, når de tiltrækker sig læserens opmærksomhed. Det er både ærgerligt og meningsforstyrrende. Jo mere du ved om både ord og sætningers opbygning og sammenhæng, jo bedre fornemmelse får du for sproget. I sidste ende betyder det, at dine tekster er nemmere at skrive og får større gennemslagskraft.
Håndbøger giver støtte
Blandt vores bøger om grammatik har vi både håndbøger, der kan støtte dig i dit daglige tekstarbejde, øvelsesbøger, der kan træne dine sproglige færdigheder og mere omfattende udgivelser om sprogteori og diskursanalyse.
I vores bøger rettet mod folkeskolens ældste klasser, finder eleven praktisk hjælp, så han eller hun har en konkret støtte i forberedelsen til folkeskolens afgangsprøve.
Komma er svært
Komma er svært, indtil man får det lært. Og du kan ligeså godt lære at sætte det, hvis du skriver tekst på din uddannelse eller dit arbejde. Her finder du også praktisk hjælp i vores bøger om grammatik, der hjælper dig med at fjerne de hyppigst begåede fejl og giver svar på tilbagevendende tvivlsspørgsmål. Retstavningen er en drilsk størrelse. Især når reglerne laves om, så flere forskellige stavemåder af et ord tillades.
Engelsk udtale, franske verber og dansk for begyndere
Bøger om fremmedsprog finder du også i denne kategori, uanset om målet er at lære fransk på turistniveau, eller du har latin på gymnasiet og brug for ekstra viden om det uddøde sprog.
Har du ikke dansk som modersmål, men skal til at lære det som voksen, har du også fundet det rette sted. Der er nemlig masser af bøger om dansk for begyndere med grammatik, retstavning og letlæselige historier.
Kast dig ud i titler, tegnsætning og tekster.