Årets Børnebøger 2026

Hos Bog & idé elsker vi bøger, der skaber læselyst, glæde og hyggelige stunder sammen. Med Årets Børnebog hylder vi de historier og forfattere, der gør læsning til noget, som børn glæder sig til – både når de læser selv, og når der bliver læst højt.

Blandt de mange titler, som både forlag og læsere har indstillet til nominering, har vores bogfaglige eksperter nu udvalgt fem finalister i hver kategori. Nogle af bøgerne har allerede fundet vej til mange børneværelser og højtlæsning stunder, mens andre kun lige har påbegyndt deres rejse. Fælles for bøgerne er, at de rummer stærke fortællinger, store oplevelser og noget særligt, som gør dem værdige til en plads blandt årets finalister.

Herunder kan du se de nominerede titler, som alle er med i kapløbet om at blive kåret som Årets Højtlæsningsbog eller Årets Børnebog 2026.

Lad dit barns stemme tælle

Hvilke historier får børn til at grine, blive nysgerrige og leve sig helt ind i fortællingen? Det ved børnene allerbedst – og derfor vil vi gerne høre deres stemme. Læs med derhjemme, gå på opdagelse blandt de nominerede bøger og lad dit barn være med til at vælge sin favorit. Måske har I allerede læst en af bøgerne igen og igen, eller måske er der en forfatter, som har en helt særlig plads hjemme hos jer.

Hver stemme er med til at afgøre, hvem der bliver kåret som Årets Højtlæsningsbog og Årets Børnebog 2026. Jeres stemmer tæller nemlig sammen med læsejuryens vurderinger, når årets vindere skal findes.

For årets bedste børnebøger skal ikke kun være skrevet til børn. De skal også være læst af børn – og valgt af børn.

I kan stemme én gang, og afstemningen lukker fredag den 25. september kl. 12. Vinderen offentliggøres i uge 40.

Mød nogle af stemmerne i årets læsejury

Årets læsejury består af børn og familier fra hele landet samt fagpersoner med særlig kærlighed til og viden om børnelitteratur. Her kan du møde nogle af dem, der læser med og er med til at finde årets vindere.

Maja S.

Uddannet pædagog, mor til to og forfatter som deler skærmfrie stunder på profilen @majasulau.

Læser med i Årets Højtlæsningsbog

"Til daglig deler jeg vores skærmfri hverdag med små børn, hvor højtlæsning og lydbøger fylder rigtig meget. Bøger er en fast del af vores stillestunder, putte rutine og noget af det, vi hygger os allermest med sammen. Jeg glæder mig til at dykke ned i årets børnebøger og være med til at finde vinderne."

Luna 8 år

Læser og anmelder børnebøger på profilen @boglivet sammen med sin mor Maria.

Læser med i Årets Børnebog

"Vi skriver om vores læseoplevelser på @boglivet - både børne- og voksenbøger. Vi elsker bøger, og vil gerne bidrage til læseglæde ved forhåbentligt at inspirere andre til at læse. Vi er begejstrede og beærede over, at være med i årets jury, og vi vil være meget grundige og snakke om bøgerne, før vi vurderer dem."

Jason 9 år

Læser og anmelder børnebøger på profilen @jasonsverden sammen med sin mor Ellen.

Læser med i Årets Børnebog

"Jasons Verden er en børneblog med ærlige anmeldelser og inspiration til gode bøger for børn i alderen 6-14 år. Jason elsker at fordybe sig i nye historier og fantasifulde universer samt at dele sine læseoplevelser med andre. Han glæder sig til endnu en gang at være med i læsejuryen, hvor han kan komme med sit bud på, hvilken bog der fortjener at blive kåret til Årets Børnebog."

Julie O.

Børnebogsbibliotekar som læser og anmelder bøger på profilen julie.ottosen.

Læser med i Årets Højtlæsningsbog

"Jeg har en særlig kærlighed til børnelitteratur og til den magi, der opstår, når en bog bliver læst højt og oplevet sammen. Jeg elsker bøger, der inviterer til grin, samtaler, undren og nærvær. I juryen glæder jeg mig til at dykke ned i årets højtlæsningsbøger og diskutere, hvad der skaber den helt særlige fælles læseoplevelse."

Almina 10 år og Isabella 10 år

Læser og anmelder børnebøger på profilen @enrejseiboernehoejde sammen med deres mor Marie-Louise.

Læser med i Årets Børnebog

"Vi elsker at læse bøger, og har efterhånden et halvt bibliotek herhjemme. Vi læser hver dag, og vælger tit bøger frem for TV eller iPad, fordi det giver en ro at læse en fysik bog. Vores mor har altid læst højt for os, og hun lærte os at læse da vi var 4 år. I dag fylder bøger rigtig meget i vores liv - vi har bøger med på ferie, og læser selv bøger inden vi skal i seng, hvis ikke mor/far læser højt." 



Anna Kathrine O.

Mor til tre og deler ud af hverdagslivet på profilen @annakathrineoutzen.

Læser med i Årets Børnebog

"Det er vigtigt for os, at vores børn får læseglæde. Derfor har det at læse en bog, enten selv, eller som højtlæsning altid været vigtigt herhjemme. Den oplevelse at fordybe sig i et helt bogunivers og næsten ikke kan vente med at bladre næste side, den oplevelse vil jeg gerne give til mine børn. Derfor er vi så glade for at må være med læsejuryen."

Blog: Hjælp til at finde bøger til og med børn fra en erfaren formidler

Hvordan hjælper du dit barn med at finde bøger, der vækker læselysten? Børnelitteraturkonsulent Kathrine Pachniuk deler sine bedste råd til at blive klogere på barnets læseinteresser og åbne døren til nye læseoplevelser.

Blog: Højtlæsning er meget mere end bøger

Højtlæsning handler om meget mere end selve historien. Det er et fælles rum for nærvær, samtaler, grin og nysgerrighed – uanset om barnet er 2, 7 eller 11 år. Børnebibliotekar Julie Ottosen fortæller, hvorfor vi skal blive ved med at læse højt, også når børnene sagtens kan læse selv.

Husk at du altid kan dele din læseoplevelse med os

Vi elsker at se, hvilke bøger der skaber læseglæde hjemme hos jer – både de hyggelige højtlæsningsstunder og de historier, børnene ikke kan slippe igen. Del jeres læseoplevelser på Instagram og tag @bogide, så kan vi følge med og blive inspireret af jeres favoritbøger.

Print. Udfyld. Del.

Download anmelderark til højtlæsningsbøger og gør læsestunden endnu mere nærværende. Hjælp børnene med at tale om historierne, karaktererne og deres oplevelse af bogen på en sjov og enkel måde.

Find anmelderark

Print. Udfyld. Del.

Download anmelderark til læs-selv bøger og hjælp børnene med at sætte ord på deres læseoplevelser. Perfekt til både hyggelæsning derhjemme og arbejdet med læselyst i skolen.

Det siger forfatterne

Hør Sophie Souid og Thomas Hjorthaab fortælle

Hør Anders Wortmann fortælle

Hør Malle fortælle

Hør Lasse Madsen fortælle

Vinderne af Årets Børnebøger 2025

Sidste år var læserne også med til at hylde de bøger og forfattere, der skabte ekstra stor læseglæde hos børn og familier. Her blev der kåret vindere inden for kategorierne Årets Billedbog, Årets Højtlæsningsbog og Årets Læs-selv bog – bøger, der har inspireret til både hyggelige højtlæsningsstunder og gode læseoplevelser på egen hånd.

Årets billedbog

Børste - Hvor bor orm

"Børnene er vilde med den sjove og fjollede børnelogik der er i bogen, den var underholdende og blev hurtigt børnenes nye favorit."

- Maja

Årets højtlæsning

Thit og Suleima skal til fin fest

"Thit og Suleima er to børn med ben i næsen og sjove ideer. De er naturlige og troværdige rollemodeller for at være et kompetent barn med alt hvad det indebærer af leg, fantasi, gå på mod og følelser. Jeg forudser de bliver en moderne klassiker."

- Kathrine

Årets læs-selv

Mira - #løgn #kat #drama. Let at læse

"Den fangede virkelig Laura og var let at læse uden at være for let. Hun er vild med den serie!"

- Mette