Højtlæsning er meget mere end bøger
Skrevet af Julie Ottosen, Børnebibliotekar og indehaver af intagramprofilen @julie.ottosen
Jeg elsker højtlæsning. Ikke kun fordi bøger er fantastiske, men også fordi jeg synes, man skal gribe enhver mulighed for at få flere bøger ind i børns liv. Og lige der, kan højtlæsning noget helt særligt.
Når vi læser højt, sker der nemlig en hel masse, som ikke nødvendigvis har særlig meget med selve bogen at gøre. Vi sætter os sammen. Vi er optagede af det samme. Måske putter barnet sig ind til os. Måske afbryder det konstant, fordi der er en hund på hver eneste side, som absolut skal kommenteres. Måske læser vi kun tre sider, fordi samtalen pludselig bevæger sig et helt andet sted hen.
Og det er ikke en mislykket læsestund. Tværtimod. For noget af det allerbedste ved højtlæsning er netop alt det, der sker rundt om bogen.
Her må man gerne afbryde
Når et barn peger på en illustration, spørger hvad et ord betyder eller pludselig fortæller om dengang, der skete noget lignende i børnehaven, så er det fristende at tænke: Kan vi ikke lige komme videre med historien?
Men de små afstikkere er en del af læsningen. Bøger giver os noget fælles at tale ud fra. De giver barnet nye ord og viser, hvordan historier hænger sammen, men de giver også mulighed for at genkende følelser og situationer fra sit eget liv. Derfor behøver højtlæsning heller ikke være en
forestilling, hvor den voksne læser, og barnet pænt lytter. Spørg. Peg. Undr jer. Tal om billederne. Forklar et mærkeligt ord. Lad barnet gætte på, hvad der sker bagefter. Og hvis barnet bliver optaget af noget helt andet end det, du havde forestillet dig, så følg med. Man må gerne blive hængende på den samme side.
Bøger giver os et fælles sted at være
Noget af det fineste ved højtlæsning er, hvor enkelt det egentlig er. En bog kan skabe en lille pause midt i en hverdag, hvor der ellers sker virkelig meget. Når vi sætter os med en bog, retter vi
opmærksomheden mod det samme. Vi lytter til hinanden, griner af det samme og undrer os sammen. Og midt i det hele får barnet noget, som ikke kan købes for penge: vores tid og opmærksomhed.
Højtlæsning kan også åbne samtaler, som ellers kan være svære at begynde. Det er nogle gange nemmere at tale om barnet i bogen, der er jaloux, bange, vred eller ensom, end at starte med sig selv. "Hvorfor tror du, hun gjorde sådan?" Og pludselig handler samtalen måske slet ikke
længere om hende i bogen.
Ja, barnet lærer også noget
Når børn bliver læst højt for, møder de ord, formuleringer og fortællinger, som de ikke nødvendigvis møder i hverdagens samtaler. De lærer efterhånden, hvordan en historie fungerer. At noget
begynder, udvikler sig og slutter. At karakterer kan tænke noget andet, end de siger. At den samme situation kan opleves forskelligt af forskellige mennesker.
Men jeg synes, der er noget vigtigt i ikke at gøre enhver læsestund til undervisning. Man behøver ikke stille spørgsmål efter hvert opslag. Man behøver heller ikke forklare alle ord eller sikre sig, at
barnet har forstået bogens budskab. Nogle gange må en sjov bog også gerne bare være sjov.
