Bezzerwizzer regler
Bezzerwizzer
Bezzerwizzer er et dansk quizspil, hvor det ikke kun gælder om at vide mest, men også om at være strategisk i valget af kategorier og bruge de særlige Bezzerwizzer- og Zwap-brikker klogt. Få styr på Bezzerwizzer regler her på siden.
Bezzerwizzer kort fortalt
Bezzerwizzer er et sjovt quizspil, der tester din viden inden for 20 forskellige kategorier. Hvert hold trækker fire i kategorier i hver runde og skal strategisk placere dem i rækkefølge fra 1 til 4 point.
Det gælder om at kende sine egne styrker, men også at være en ”Bezzerwizzer” – en person, der byder ind og stjæler point, når modstanderne er usikre.
Brug dine Bezzerwizzer- og Zwap-brikker klogt og vær det første hold, der når målfeltet, for at vinde.
Kort og godt om Bezzerwizzer
- Selskabsspil
- Alder: 15+
- Antal spillere: 2-4 hold á min. 2 personer
- Spillets varighed: 45 min.
Spillets formål
Vær det første hold til at nå målfeltet og have scoret flest point.
Bezzerwizzer original
Nyt "Bezzerwizzer" med tusindvis af nye spørgsmål og et innovativt design helt uden plastik. Indeholder 2.940 spørgsmål i 20 kategorier. For 2 eller flere spillere fra 15 år.
Sådan spiller du Bezzerwizzer
Bezzerwizzer regler
Før spillet starter, placeres spillebrikkerne på startfeltet, og hvert hold tager sine to Bezzerwizzer-brikker, én Zwap-brik og det lille 'hus' til kategorierne. Vælg et hold til at starte. Turen går altid med uret.
Rundens forberedelse
- Hvert hold trækker fire tilfældige kategoribrikker fra posen
- Holdet placerer de fire kategorier på pladen med fire felter. 1 prik = 1 point, 2 prikker = 2 point osv.
Spillets gang
- Det hold, der starter, får sit spørgsmål til 1 point læst op af et af modstanderholdene.
- Svares der rigtigt, flytter holdet brikken tilsvarende point frem på spillepladen.
- Svares der forkert (eller meldes pas), bliver brikken stående.
- Kategoribrikken vendes om uanset svaret.
- Processen gentages for alle hold, indtil alle har fået deres spørgsmål til både 1, 2 ,3 og 4 point.
- Når alle fire spørgsmål er besvaret, er runden slut. Eventuelt brugte Zwap- og Bezzerwizzer-brikker returneres til holdene.
Bezzerwizzer-brikken
Brug disse brikker til at byde ind på et spørgsmål, hvis du tror, at modstanderne svarer forkert eller melder pas.
Svarer det Bezzerwizzende hold rigtigt, får de 3 point, hvis brikken spilles, før spørgsmålet er læst, eller 1 point, hvis brikken spilles, efter spørgsmålet er læst. Spilles brikken forgæves, får holdet ingen point.
Zwap-brikken
Zwap-brikken spilles kun i eget holds tur, før spørgsmålet læses op.
Denne brik giver mulighed for at bytte to af kategoribrikkerne på pladen – enten to af jeres egne eller to af modstandernes.
Sådan vinder I
Bezzerwizzer spillet vindes af det hold, der først når målfeltet på spillepladen. Runden, hvor målfeltet nås, skal spilles færdig, så alle hold har fået lige mange spørgsmål.
Ved uafgjort afgøres vinderen i en sudden-death finale. Her trækker holdene skiftevis nye kategoribrikker og svarer på spørgsmål, indtil kun ét hold svarer rigtigt.