Hvordan får jeg læst min e-bog op?

PC og Mac

Hvis du gerne både vil læse og lytte til din e-bog, er der flere forskellige værktøjer, som kan hjælpe dig med dette. Vær opmærksom på, at de programmer og applikationer vi anbefaler kan have begrænsninger, og at vi ikke er ejere af disse.

Digitaliseringsstyrelsen tilbyder programmet adgangeforalle.dk, som er udviklet til at højtlæse tekster på computeren. For at få en tekst læst op i programmet, skal du markere tekster. Derfor er adgangforalle.dk godt til ordblinde og svage læsere, men ikke til blinde eller svagtseende, da disse vil have svært ved at markere teksten der skal oplæses.


OBS!
DRM-Kopibeskyttede bøger kan ikke læses op af dette program. 

iPhone, iPad og iPod

Hvis du vil have oplæst din e-bog på iPad, iPhone eller iPod anbefaler vi dig, at anvende programmet Voice Dream. Denne applikation kan læse de fleste formater, dog ikke DRM-Kopibeskyttede e-bøger. Se her for at læse mere om Voice Dream.

Android

Applikationen IntoWords kan oplæse teksten i din bog, såfremt at du kan markere denne. Du kan også få high-lighted ord i teksten, så du kan følge med i, hvor langt du er. Applikationen er god til ordblinde og svage læsere, men ikke til blinde eller svagtseende, da disse vil have svært ved at markere teksten der skal oplæses.


Denne applikation kan også anvendes til Apple-enheder.