Bog & idé

Om os

Her kan du komme med på en rejse gennem tid, og få et historisk indblik i tilblivelsen af Danmarks største og mest kendte boghandlerkæde.

Generelle oplysninger

Website: bog-ide.dk

Virksomhedens juridiske navn: Indeks Retail Butik A/S

Organisationsform: A/S

CVR: 59948628

Virksomhedsadresse: Mossvej 2, 8700 Horsens, Danmark.

E-mailadresse:[email protected]

Telefonnummer: 76752020

Virksomhedens etableringsår: 2012  

 

Bog & idé - Mere inden i

Bog & idé er Danmarks største boghandlerkæde - en kæde med en lang historie og et værdigrundlag, der tager afsæt i kundernes ønsker og behov.  En rejse gennem tid … med Bog & idé. I 1968 ansøgte Flemming Kristiansen om optagelse i en indkøbsforening, men fik afslag. Herefter gik han, og repræsentant Ole Hansen, enegang og stiftede, d. 12. januar 1969, indkøbsforeningen Bogpa. Som medstifter og bestyrelsesmedlem bidrog boghandler Benth Olsson til opstarten af Bogpa. Afslaget på optagelse i den anden indkøbsforening blev blandt andet begrundet i, at Flemming Kristiansen havde for mange varer i sin butik. Sådan blev fundamentet til en Danmarks mest kendte frivillige detailkæder skabt.

 

Tidslinje

1968: Forberedende møde i Vejen 16.11.om stiftelse af en indkøbsforening for boghandlere
1969: Bogpa stiftes 12.1. med 36 boghandlere som aktionærer.
1970: Bogpa flytter til Stormgade i Vejle, og der ansættes en medarbejder på deltid.
1971: Jytte Henriksen ansættes på deltid, som foreningens første kontorassistent. 
1972: Bogpa flytter til Ternevej i Vejle og udgiver sit første katalog. 
1974: Benth Olsson bliver formand. Bogpa og Sika A/S slutter sig sammen. 
1975: Flemming Kristiansen bliver atter formand. 
1978: Thomas Fjord Nielsen fra Ringe bliver formand. 
1980: Inge Jensen ansættes som administrerende chef og sluttede som direktør i 1983. 
1981: Per Ørskov bliver direktør. 
1982: Keld Kristensen fra Århus bliver formand. 
1983: Lars Therkelsen bliver direktør. 
1984: Kay Kristensen fra Ikast bliver formand og Hans Hermansen bliver direktør.
1985: Bogpa Sika fusionerer med indkøbsforeningen BIF. 
1986: Jørn Kiel fra Århus bliver formand og Per Holm Pedersen bliver direktør.
1987: Thomas Fjord Nielsen bliver atter formand. Ny administrationsbygning og lager. 
1988: Bog & idé-kæden startes 1. juli. Kontor & idé startes 1. december. 
1991:   Per Holm Pedersen fratræder. 
1992:   Carl Lynge tiltræder som direktør. 
1997: Bogpa Sika A/S ændrer navn til Bogpa A/S. 
1998: Bog & idé deles i to selvstændige kæder: Bog & idé og Bøger & papir
2004: I sommeren 2004 blev det besluttet, at der skulle arbejdes på at forenkle strukturen. 
2005:   Fusion af Bøger & papir samt Bog & idé  under Indeks Retail A/S
2006: BOGhandleren Bogpa A/S skifter navn til in/out.  
2007: Indeks Retail Invest A/S køber kapitalkæden G.E.C. Gad boghandel A/S
2011: I juni fusionerer In/out med Indeks Retail A/S, så det nu er en del af Indeks Retail A/S. 
2017:    Bøger & papir bliver en del af Bog & idé, som i dag er en sammenslutning af 122 butikker 

Placering: Indeks Retail A/S råder over ca. 15.000 kvm. lager i Herning.

Hovedkontorets administrationsbygning ligger på Mossvej 2 i Horsens.

Profil

Profil er noget, man skaber - den kommer ikke bare af sig selv. Bog & idé har en høj kendskabsgrad i dansk detailhandel, men kendskab alene er ikke nok - vi har derfor udvalgt 6 områder, hvor vi har udviklet særligt gode kompetencer.

Bog & idé profilerer sig på:
• Nyheder
• Tidens trends
• Aktiv fritid
• Gaver
• Uddannelse
• Hjemmekontor   

Bog & idés mission
 "At give forbrugerne markedets bedste oplevelser via rådgivning og et bredt sortiment inden for bøger, kontor og trend".

Butikkerne
Bog & idés butikker er altid synlige i gadebilledet og det rød/hvide logo vækker genklang hos de danske forbrugere. Det er en vigtig del af Bog & idés koncept, at vores butikker altid er opdaterede hvad angår viden, indretning, synlighed og sortiment.

Den gode service
Hos Bog & idé dyrker vi kundepleje og den gode service. Kunderne kan regne med ordentlig kompetent, vejledning, og er samtidig sikret garanti på deres varekøb i mere end 90 butikker landet over, samt på Grønland og Færøerne.

Butikken er stedet, hvor kunde og varer mødes. Det er vigtigt for Bog & idé, at kunderne føler sig trygge ved kvaliteten i butikkens sortiment, og den gode service vores medarbejdere stræber efter at levere.

Bog & idé Online

Bog & idé Online fører altid samme grundsortiment, som vore fysiske butikker. I perioder, hvor der kører katalogkampagner, vil du kunne finde produkter, der ikke er i grundsortimentet, men som tilhører den specifikke kampagne. Vi tilbyder, at du til enhver tid kan spare fragten på dine varer, såfremt du selv afhenter din ordre, der kan leveres til en butik efter dit eget valg. Vi vil gerne følge dig, så vi kan tilpasse vores tilbud og sortiment til det, du har brug for - derfor kan du finde os på Facebook og blive medlem af vores kundeklub.