Mød læseuniverset
Bog & idé arbejder for, at flere børn oplever glæden ved at kunne læse.
At kunne læse er en grundlæggende færdighed, som har betydning for hele barnets liv, både fagligt og menneskeligt.
Derfor samarbejder vi med Læseuniverset, som hjælper børn læsevanskeligheder og ordblindhed med at knække læsekoden.
Læseuniverset møder hvert barn dér, hvor det er, hvor det er og skaber trygge rammer, hvor der er plads til både læring og læseglæde.
Fra læseudfordringer til læseglæde
Hos Bog & idé er det en hjertesag at hjælpe børn med læsevanskeligheder til at få succes med læsning.
Når et barn knækker læsekoden, åbner der sig en ny verden, ikke kun i bøgerne, men også i barnets tro på sig selv og lyst til at lære.
Derfor støtter vi Læseuniversets arbejde med at give børn både redskaberne og glæden ved at læse.
Vi giver børn muligheden
For nogle børn er læsning forbundet med daglige nederlag, frustration og manglende tro på egne evner. Det er en virkelighed, vi gerne vil være med til at ændre.
Derfor donerer Bog & idé hvert år fripladser til børn med læsevanskeligheder på Læseuniverset.
Med en friplads får børnene mulighed for et intensivt læseforløb i trygge rammer, hvor de bliver mødt dér, hvor de er, og arbejder målrettet med deres læsning.
Her handler det ikke kun om at lære at læse, men om at opleve, at det kan lykkes.
Det er skolerne i samarbejde med Læseuniverset, der udvælger de børn, som får en friplads, ud fra deres behov og situation.

Hvad siger børnene
Her kan du se nogle af udtalelserne fra de børn, der har haft et forløb hos Læseuniverset:
- Der er meget mere ro her, end i min almindelige klasse.
- Der er ikke så mange børn som i skolen.
- Man kan spørge læreren lige når man vil og skal ikke vente så længe på hjælp.
- Man kan læse på en anderledes måde.
- Det er blevet SJOVERE at læse.
- Jeg har ikke kun lært at læse, nu kan jeg også stave.
- Jeg har aldrig før lavet så meget på en skoledag.
Læseuniversetsfortælling
Læseuniverset blev grundlagt i 2014 af Maria, der på allernærmeste hold oplevede, hvad det vil sige at have et barn med læseudfordringer. Hendes datters ordblindhed og læseudfordringer var motivationen til at skabe et sted, hvor børn får den hjælp de har brug for til at knække læsekoden.
Med afsæt en hendes faglig viden og personlige erfaringer har hun på Læseuniverset hjulpet mange, mange børn at lære at læse og finde læseglæden.
Og målet er ikke kun at lære børnene at læse, men i det hele taget at give dem succesoplevelser, der styrker deres færdigheder og deres selvtillid.
Hver uge bliver et lille hold af børn undervist hos Læseuniverset, hvor det enkelte barn bliver set og mødt lige der, hvor barnets behov er for at mestre læsning.
