Anna Gerstrøm Rode
Forfatteren bag bogen, Anna Gerstrøm Rode, har en baggrund som forsker og underviser ved Handelshøjskolen i København. Hun er uddannet fra Handelshøjskolen i Aarhus og har en ph.d. fra det Samfundsvidenskabelige Fakultet på Aarhus Universitet. Igennem hendes forskning har hun stillet skarpt på de psykologiske og sociologiske aspekter af den finansielle krise. I denne bog prøver hun kræfter med et mere populærvidenskabeligt værk. Med lige dele skepsis og sympati for de institutioner og mennesker, der var involveret i krisen, går hun bag facaden og under huden på nogle af dem, der blev ramt. Se eventuelt mere på forfatterens hjemmeside: www.annagrode.dk.
