Bret Harte

Bret Harte (25. august 1836 i Albany, New York – 5. maj 1902 i Camberley, England) var en amerikansk forfatter og digter, som især huskes for sin store produktion af noveller og korte romaner med motiver fra Californien i årene omkring den store guldfeber. Hans historier rummer ofte skæve personer og sære skæbner, som er beskrevet med et vid, der vel er lidt mere stilfærdigt end vennen og kompagnonen (og senere fjende) Mark Twains, men ikke af den grund mindre bidsk.