Inger Gammelgaard Madsen

Inger Gammelgaard Madsen bøger rækkefølge

Den italienskfødte Rolando Benito arbejder som kriminalassistent hos Østjyllands Politi. Gennem bøgerne samarbejder han tæt med journalisten Anne Larsen, som er ansat ved Dagens Nyheder. Sammen opklarer de grufulde forbrydelser, der både kan være uhyggelige og makabre. De to udgør umiddelbart en usædvanlig konstellation, men sammen er de et stærkt team i kampen mod kriminalitet.

Selvom hovedpersonerne udvikler sig gennem bogserien, fortæller hver bog en selvstændig og afsluttet historie. Du kan derfor læse bøgerne enkeltvis, men vi anbefaler at læse Rolando Benito-serien i rækkefølge, så du får karakterernes udvikling med fra begyndelsen.

Den første bog i serien, Dukkebarnet, udkom i 2008. Fra bog nummer tre og frem har Inger Gammelgaard Madsen udgivet bøgerne på sit eget forlag, Forlaget Farfalla. De første to bøger blev udgivet af Forlaget Darklight. Som uddannet grafisk designer står Inger Gammelgaard Madsen desuden selv for blandt andet sideopsætning og bogomslag.

Inspirationen til bøgerne kommer blandt andet fra aktuelle emner og autentiske begivenheder, som har fanget Inger Gammelgaard Madsens interesse og dannet udgangspunkt for nye krimihistorier.

Rolando Benito bogserien

Rækkefølgen på Rolando Benito-serien af Inger Gammelgaard Madsen:

  1. Dukkebarnet (2008)
  2. Drab efter begæring (2009)
  3. Fremmed indtrængen (2010)
  4. Under skriftesegl (2011)
  5. Stjålet identitet (2012)
  6. Lig bløder ikke (2013)
  7. Slangernes gift (2014)
  8. Dommer og bøddel (2015)
  9. Blodregn (2016)
  10. Falkejagt (2017)
  11. Blå iris (2018)
  12. Gadepræsten (2019)
  13. Nattelinjen (2020)
  14. Veganeren (2021)
  15. Fartdjævlen (2022)
  16. Pigen i brønden (2023)
  17. Dødens sommer (2024)
  18. Jesusbarnet (2024)
  19. Min ven Viktor (2024)
  20. Spøgelsesnettet (2026)

Mason Teilmann bogserien

Inger Gammelgaard Madsen står også bag krimiserien om drabsefterforskeren Mason Teilmann. Serien følger blandt andet hans jagt på den brutale seriemorder The Wolf og byder på selvstændige kriminalsager såvel som en gennemgående historie.

Mason Teilmann bøger i rækkefølge:

  1. Stemmen fra jorden (2022)
  2. Det sorte armbånd (2024)
  3. Ulvejagten (2025)

Sanitøren bogserien / Siistijä bogserien

Sanitøren er en selvstændig krimiserie af Inger Gammelgaard Madsen, som udkom i seks afsnit i 2017. I serien møder du igen Rolando Benito og Anne Larsen, men historien står selvstændigt fra den øvrige Rolando Benito-serie.

Sanitøren bøger i rækkefølge:

  1. Listen (2017)
  2. Springet (2017)
  3. Jakken (2017)
  4. Nye spor (2017)
  5. Du er den næste (2017)
  6. Oprydning (2017)

Inger Gammelgaard Madsen

Inger Gammelgaard Madsen er født 3. januar 1960 og er vokset op ved Aarhus.

Hun er uddannet grafisk designer og har arbejdet i den grafiske branche, på reklamebureauer og trykkeri samt 18 år i Salling Stormagasins reklameafdeling. I 2001 valgte hun at blive selvstændig i egen grafisk virksomhed, IGM DESIGN GRAFISK. Muligheden for at planlægge arbejdet i egen virksomhed gjorde det muligt for Inger at afsætte tid til at skrive, og på den måde opstod den første krimi i serien om Rolando Benito, Dukkebarnet.

I 2014 valgte Inger Gammelgaard Madsen at lukke sin grafiske virksomhed og hellige sig arbejdet som forfatter og forlagsejer 100%.

Se rækkefølgen på Inger Gammelgaard Madsens populære serie om den italienskfødte kriminalassistent Rolando Benito | Køb dem hos Bog & idé