Jean M. Auel
Jean M. Auel, født 1936, amerikansk forfatter. Auel havde drevet omfattende studier i forhistoriske forhold, før hun i 1980 debuterede med Hulebjørnens klan - på dansk 1983 - første bind i serien Jordens børn. Hun havde lært at hugge flint og slå ild, bygge snehytter, garve skind, samle og tilberede føde i naturen og bruge urtemedicinIstidssagaen, Jordens Børn skrev forlagshistorie allerede fra det første bind, der fujlgtes af Hestenes dal (1985), Mammutjægerne (1988), Rejsen over stepperne (1990) og Folket i Klippehulerne (2002), og som blev afsluttet med bind 6, Hulernes sang, i 2011. Serien har solgt over 45 millioner eksemplarer verden over, og udgivelsen af det afsluttende bind blev en international begivenhed, idet bogen udkom samtidig i en lang række lande.

