Jens Lapidus

Jens Lapidus er født i 1974 og bor i Stockholm sammen med sin familie. Han er en af Sveriges mest populære og bedst sælgende forfattere. Han er uddannet jurist og arbejder som forsvarsadvokat. Hans arbejde med nogle af Sveriges mest hårdkogte forbrydere har givet han en unik indsigt i den kriminelle underverden. En indsigt, som han bruger i sine bøger, hvor forbrydelserne ofte ses fra forbrydernes synsvinkel. Jens Lapidus debuterede med ”Cash”, der blev en af nullernes mest omtale bøger. Det blev første bog i en trilogi, der også består af ”Aldrig fucke op” og ”Livet de luxe”. Siden har han skrevet flere spændingsromaner, en novellesamling og en graphic novel. I 2014 tog han med ”VIP-Rummet” hul på en ny serie med advokaten Emelie og gangsteren Teddy som hovedpersoner. Anden del af serien hedder ”Stockholm Delete”. Foto: Anna-Lena Ahlstrøm