Jonathan Kellerman

Jonathan Kellerman er født den 9. august 1949 i New York City, men er opvokset i Los Angeles. Han har gået på UCLA, og i løbet af studietiden har han arbejdet som klummeskribent, redaktionel regner, redaktør og freelance musiker. Allerede i en alder af 22 år vandt han en Samuel Goldwyn Writing Award for fiktion. Jonathan Kellerman har en Ph.d. i psykologi med speciale i behandling af børn. Han blev i 1975 ansvarlig for udførelsen af en undersøgelse, der forskede i den psykologiske effekt som ekstrem isolation har på børn med cancer. Han skulle ud fra sine undersøgelser koordinere pleje for de berørte familie. Jonathan Kellerman havde stor succes med undersøgelsen, som i 1977 ledte til et psykosocialt program, der som det første nogensinde blev dedikeret til at håndtere disse psykologiske effekter som cancer hos børn medfører. Jonathan Kellerman har udgivet mange medicinske tekster med særlig fokus på børn, og hvordan forældre håndterer et sygt barn. I 1985 udgav Jonathan Kellerman sin første roman, ”When the Bough Breaks”, som opnåede stor succes, og placerede ham på New York Times bestsellerlisten. Bogen blev den første i serien om Alex Delaware, der ligesom Jonathan Kellerman arbejder som psykolog med speciale i børn. Bogen blev filmatiseret til en tv film i 1986 med Ted Danson i hovedrollen som Alex Delaware. Jonathan Kellerman arbejder ikke længere som psykoterapeut, men han er klinisk professor i pædiatri og psykologi ved University of Southern California Keck School of Medicine. Privat er Jonathan Kellerman gift med den bedst sælgende forfatter Faye Kellerman, og sammen har de 4 børn. Foto: Jonathan Kellerman