Lasse Andreas Bøgh

Lasse Andreas Bøgh (f. 1993) har gennem de sidste par år roet tusindvis af kilometer i de danske farvande. Han har roet på alle tider af året og døgnet. Lasse er opvokset på Thurø i det sydfynske øhav, hvor han flittigt benyttede vandets muligheder ved at sejle, windsurfe, stå på vandski med mere. Efter gymnasietiden er han uddannet sygeplejerske fra Bornholms Sundheds- og Sygeplejerskole. Lasse er nu bosat i København, hvor han arbejder som sygeplejerske i psykiatrien og er ved at videreuddanne sig til psykoterapeut. Denne faglighed benytter Lasse også for at holde balance i krop og psyke, når han begiver sig ud på eventyr med sin havkajak.