Stef Penney

Stef Penney (1969) er født og opvokset i Edinburgh, men er nu bosat i London. Hun er uddannet i filosofi og teologi fra Bristol Universitet, men efter sine studier begyndte hun at lave film. Hun har Bl.a. skrevet og instrueret to kortfilm for BBC og Film Council. I 2006 vandt hun Costa Book Awards og The Book-of-the-Month Club First Fiction Award for sin debutroman Ulvespor, der foregår i Canada i 1860’erne. Romanen er blandt andet blevet rost verden over for sine medrivende og fascinerende beskrivelser af det kolde canadiske landskab, men hun har aldrig selv været i Canada – Penney har nemlig lidt af agorafobi i 15 år. Hun måtte derfor lave al sin research indelukket på det britiske nationalbibliotek i London, hvor hun bl.a. studerede Sir John Franklins ekspeditioner ved Nordvestpassagen.