Middlemarch

Middlemarch er hovedværket i George Eliots forfatterskab. Den psykologiske indsigt i romanens karakterer og deres motiver gør romanen lige så medrivende i dag, som dengang den blev skrevet.

Middlemarch er en typisk engelsk provinsby. Den danner den trygge, men snævre ramme om begivenhederne i romanen, der foregår i årene 1829-32, umiddelbart før de store reformlove, der ændrer valgsystemet og indvarsler en moderne tidsalder i England.



I centrum for det store persongalleri står nogle unge mennesker og deres familie. Den begavede Dorothea Brooke gifter sig med den noget ældre præst og amatørvidenskabsmand Edward Casaubon, fordi hun ønsker at hjælpe ham med hans forskning. Den ambitiøse læge Tertius Lydgate drømmer om at revolutionere lægegerningen. Han forelsker sig i den underskønne Rosamond Vincy, mens Rosamonds døgenigt af en bror, Fred, sværmer for sin barndomskæreste, den jordbundne og snusfornuftige Mary Garth.



Omkring dem myldrer det med andre personer med hver deres dagsorden. Gode og onde, selviske og idealistiske afsløres med samme skarpsind og beskrives med humor og forståelse.



Middlemarch udkom oprindelig som føljeton i 1871-72. Den præsenteres her for et dansk publikum i Rosinantes klassikerserie i Claus Bechs nye oversættelse med forord af Bo Green Jensen.

Pressen skriver:

»Både i brist og storhed er George Eliots personer bygget op af psykologisk og dramatisk indsigt. George Eliot holder et forstørrelsesglas op over den provinsielle lilleverden, hvor sladderens løbeild til slut tager fart og sætter alle sind i brand og fortvivlelse.«

– Ebbe Mørk, Politiken