Da livet bankede på

En stærk, smuk og rørende bog som kan læses af alle. Er dog oplagt for nogen der står med sygdom eller en livskrise tæt på livet. Eller som interessere sig for spiritualitet. En varm og hjertelig anbefaling herfra

En stille ledsager gennem mørket Jeg har vist aldrig før læst en spirituel bog helt færdig. Ofte har jeg følt mig ledt i en bestemt retning – en retning, jeg ikke kunne genkende mig selv i, og hvor jeg derfor stod af. Men med Da livet bankede på var oplevelsen en anden. Måske fordi Anne Jeppesen skriver med en ærlighed og et nærvær, der aldrig presser læseren. Hun peger ikke – hun deler. Og det gør en forskel. Jeg har selv været igennem et kræftforløb. Ikke samme diagnose som Anne, ikke samme behandling, og slet ikke samme behov for at researche alt ned i mindste detalje. Men netop derfor var hendes bog så værdifuld for mig. Jeg kunne hente viden dér, hvor jeg havde brug for det, og samtidig være nysgerrig på det, der gemmer sig mellem fakta og følelse. For selv om vores forløb ikke ligner hinanden, rammer hun noget universelt: den stille ensomhed, der følger med alvorlig sygdom. Fakta er, at vi – uanset støtte, heppekort og kærlige samtaler – til tider står helt alene i det. Det gjorde jeg. Og her har Anne haft en tro og en åndelig forankring, som jeg ikke selv havde. Måske ville den have gjort mit forløb lidt lettere, måske bare mere oplyst i de mørke stunder. Men det smukke ved bogen er, at hendes tro ikke bliver et krav til læseren. Den bliver et lys, man kan vælge at låne. Da livet bankede på er derfor ikke kun en fortælling om kræft, men om mod, håb og de mange små mirakler, der kan opstå, når livet pludselig bliver skrøbeligt. Det er en bog til dem, der står midt i sygdom – patienter, familier og pårørende. Men det er også en bog til dig, der føler dig kørt fast, dig der søger retning, eller blot dig, der har brug for at mærke, at der findes en vej gennem det svære. Tak til Anne for at vise både vejen og lyset. En varm, vigtig og dybt menneskelig bog.