Månedens læseoplevelse er en vidunderlig bog, der giver dig lyst til at klatre i træer, kigge på biller og nøgenbade i en skovsø. Eremitsommer er en fejring af den helende kraft, der ligger i naturen, men også i venskaber på tværs af generationer.
Hovedpersonen Eva tumler med sorgen over at have mistet sit fuldbårne barn ved fødslen. Hun søger tilflugt i skoven på jagt efter en særlig bille. Men finder meget mere, da hun langsomt kommer ind på livet af sin eremit af en nabo.
Livsbekræftende læsning fra norske Anne Sverdrup-Thygeson, der smitter med sin fascination af hvert et insekt og træ i skoven.
Anne Sverdrup-Thygeson (f. 1966) er norsk biolog, professor i bevaringsbiologi og en prisbelønnet forfatter. Hun er kendt for sine bøger om natur, skov og biodiversitet, som er oversat til mere end 25 sprog. Med Eremitsommer debuterer hun som romanforfatter og bringer sin store kærlighed til naturen med ind i skønlitteraturen.
Læs også:
I Eremitsommer leder hovedpersonen efter en særlig udrydningstruet bille. Men også sommerfugle er værd at kigge nærmere på i selskab med Lea Korsgaard, i hendes personlige og storsælgende bog Inden året er omme.
Sommerbogen af mumiernes mor Tove Jansson er en hyldest til det simple liv og venskabet mellem to mennesker i hver sin ende af tilværelsen. Pigen Sophia har mistet sin mor, men tilbringer sommeren med sin farmor på en lille ø.
Tag med Aphmau på et magisk Minecraft-eventyr! Da en fødselsdagsfest tager en uventet drejning, bliver Aphmau og hendes venner kastet direkte ind i deres yndlingsvideospil. En farverig graphic novel fyldt med spænding, humor og venskab – perfekt til Minecraft-fans.
Fake dating, forbudte følelser og heftig rivalisering på isen! Rivalen Darling er en romantisk YA BookTok-sensation om bad boys, brudte regler og en forelskelse, der pludselig føles helt ægte.