Nomineret til MARTHA prisen marts 2026

Midt i sit gennembrud som forfatter står Morten pludselig uden fodfæste og må flytte hjem til sin Bedste. Her begynder en stærk og personlig rejse ind i familiens fortid, hvor gamle hemmeligheder og smertefulde fortællinger om vold og svigt langsomt kommer frem i lyset.

Morten Papes “Månebarn” er nomineret til Bog & Idés MARTHA pris i marts. Romanen dykker ned i arv, traumer og de historier, der former os – og stiller skarpt på, hvordan fortiden fortsætter med at påvirke nutiden.

Martha Prisen er en læserpris, og nomineringen understreger bogens evne til at gribe og berøre sine læsere.

Morten Pape

Morten Pape er en dansk forfatter, der især er kendt for sine realistiske og socialt engagerede romaner. Han debuterede i 2015 med Planen, som bygger på hans egen opvækst i Urbanplanen på Amager. Bogen skildrer et miljø præget af sociale udfordringer og blev en stor succes, hvilket indbragte ham Bogforums Debutantpris.

Han har siden udgivet Guds bedste børn og I ruiner, som sammen med debutromanen udgør Amager-trilogien. Bøgerne kan læses hver for sig, men har alle Amager som centralt omdrejningspunkt og undersøger temaer som identitet, social arv og opvækstvilkår.

Morten Papes forfatterskab er kendetegnet ved en rå og ærlig stil, hvor han med afsæt i egne erfaringer skildrer livet i udsatte boligområder og de mennesker, der vokser op der.

MARTHA prisen

MARTHA prisen blev uddelt for første gang i 1989 til Martha Christensen. Dengang hed det Danskernes Yndlingsforfatter, men har sidenhen skiftet navn til MARTHA prisen, opkaldt efter Martha Christensen.

Hvert år nomineres 8 forfattere til MARTHA Prisen. De 4 første bliver nomineret af vores dygtige bog-entusiaster blandt vores medarbejdere i butikkerne og de sidste 4 bliver nomineret af jer læsere. Indtil juli 2026 kan du nominere og stemme på den forfatter du mener, skal modtage Bog & idés forfatterpris; MARTHA prisen.

De 8 nominerede forfattere bliver præsenteret på siden her i løbet af foråret og henover sommeren, hvorefter afstemningen går i gang. Vinderen vil blive offentliggjort i oktober 2026 her på siden og på Facebook. Som en ændring undervejs er det nu således, at når en forfatter har vundet MARTHA prisen, går der 6 år før vedkommende kan nomineres igen.

De nominerede til dette års MARTHA pris

Bestsellerlisten
Bestsellerlisten uge 20

Bestsellerlisten uge 20

Uge 20 byder på en bestsellerliste fyldt med stærke danske fortællinger. Fra store historiske romaner og aktuelle spændingsfortællinger til skæv humor og naturnære refleksioner er der masser af læs...

Top 10 bøger
Top 10 krimi og spænding

Top 10 krimi og spænding

Er du vild med krimier? Oplev de 10 mest populære og spændende krimier lige nu – fyldt med mysterier, mordgåder og nervepirrende plot, du ikke kan lægge fra dig.

Top 10 bøger
Top 10 skønlitteratur

Top 10 skønlitteratur

Mangler du inspiration til din næste læseoplevelse? Udforsk de 10 mest populære skønlitterære bøger lige nu – fra rørende kærlighedshistorier til spændende dramaer og uforglemmelige fortællinger.